Tema: Usynlige kriser

Anita og hendes børn har brug for din hjælp

Vis mennesker som Anita og hendes børn, at verden ikke har glemt dem. Støt med 35 kr. om måneden via MobilePay, så lader vi ingen i stikken!

Støt
Fotoreportage

Læs historien om Anita, og hvorfor hun blev nødt til at flygte til Colombia for at overleve

Støt vores arbejde i verdens usynlige kriser

Colombia er en af de usynlige kriser, Dansk Flygtningehjælp er til stede i.

Dansk Flygtningehjælp er der for at hjælpe internt fordrevne colombianere samt venezuelanere med at overleve og forsørge sig selv, og vores arbejde er livsnødvendigt for tusindvis af mennesker.

Vi driver en transitlejr for de allermest sårbare, og vi uddeler små beløb, så helt udsatte familier kan overleve.

Vi arbejder målrettet på at rydde miner efter borgerkrigen, og vi opbygger kapacitet af lokale myndigheder. Samtidig arbejder vi målrettet med beskyttelse af kvinder og børn, og vi yder psykologhjælp til dem, der har været udsat for overgreb.

Derudover yder vi akut nødhjælp og uddeler andre essentielle midler til overlevelse, som fx mad og sæbe.

Støt nu

Samlet tekst fra billedfortælling:

I et lille hus i den fattige del af grænsebyen Maicao bor Anita med sine 7 børn. Hun kommer oprindeligt fra Venezuela, men da hun en dag indså, at en hel månedsløn kun rakte til én pakke cornflakes, nogle æg og mælk, så hun ingen anden udvej end at rejse til Colombia. Og familiens beslutning er langt fra enestående.

Hver dag ankommer nye venezuelanere og tilslutter sig de mere end 2 millioner, der befinder sig i Colombia i forvejen.

Nogle ender med at bo i et hjem af stolper og papkasser.

Andre laver deres hjem af presenning.

Og så er der Eustorgio, der har fået lov til at bo i en papkasse i baglokalet på en danserestaurant mod, at han fejer gulvet. Hjemme i Venezuelas hovedstad var han professor på universitetet og havde sit eget radioprogram, indtil han udtrykte kritik over for landets præsident og blev forfulgt af Chavez-regimet.

Venezuela har ellers potentialet til at være et af verdens rigeste lande på grund af dets store olieforekomster i undergrunden, men kombinationen af faldende oliepriser og mislykkede redningsplaner, manglende investeringer og omfattende korruption har i stedet sendt landet ud i dyb økonomisk krise og ekstrem fattigdom.

Flere år med en galoperende inflation har betydet, at der er mangel på basale madvarer og medicin, daglige strømsvigt og intet arbejde at få. Livet i det borgerkrigshærgede Colombia er derfor langt bedre end det kaos, de kommer fra.

Tusindvis af venezuelanere har derfor slået sig ned ved den 3 km lange nedlagte landingsbane uden for grænsebyen Maicao.

Denne familie på tre generationer bor på 6 kvm. Om natten sover familiens 8 personer i hængekøjer og alle deres ting, mad og vandflasker hænger i snore langt oppe over jorden, fordi der er rotter overalt.

Om natten bliver affald brændt af på den store losseplads, der ligger ved landingsbanen.

Om dagen leger børnene med det, de nu kan finde på lossepladsen.

Der er intet rent drikkevand eller kloakering i nærheden. Til gengæld er der mulighed for at tjene en smule penge.

Et genbrugsprojekt, støttet af DRC Dansk Flygtningehjælp, giver folk mulighed for at samle affald og sælge det til kilopris.

En gravid kvinde har netop afleveret en sæk med affald.

Og en lille pige transporteres hjem på sin fars sækkevogn, efter han har brugt den hele dagen til at samle plastikaffald.

De allermest sårbare familier bliver støttet af DRC Dansk Flygtningehjælp med et lille månedligt beløb, som dækker familiens mest basale behov.

Mange venezuelanere bliver i området, fordi de håber på at få adgang til den transitlejr, DRC Dansk Flygtningehjælp er med til at administrere.

Her er adgang til rent drikkevand, lægehjælp og faciliteter, der ellers ikke eksisterer i det nordøstlige Columbia.

Og så er der skolegang for børn.

Normalt er der plads til omkring 1200 flygtninge ad gangen, men på grund af Covid-19 er halvdelen af lejren lukket ned, og i stedet er der oprettet to isolationsområder, hvor nyankomne skal isoleres de første par uger.

I isolationsområdet modtager de både nødhjælp og medicinsk behandling.

Livet indenfor lejren står i skarp kontrast til det liv, der venter udenfor. Den ekstreme fattigdom og desperationen efter overlevelse betyder, at røverier, narkosmugling, voldtægter og mord er dagligdag.

Den lokale politichef melder om overfyldte fængsler og detentionsceller, og kvinder tør ikke forlade deres hjem efter mørkets frembrud af frygt for overgreb.

Men det er ikke kun migranter fra Venezuela, der har gjort Colombia til et land med en flygtningekrise.

En borgerkrig mellem regeringen og de revolutionære væbnede styrker i Colombia (FARC), der har varet mere end 50 år, har sendt op mod 8 millioner af internt fordrevne colombianere på flugt. Et af de steder, der tiltrækker både fordrevne venezuelanere og de internt fordrevne fra Colombia, er hovedstaden Bogotá.

Mange nyankomne fra Venezuela håber på at blive genforenet med deres familie eller i det mindste finde et arbejde. Her venter de på bussen til Bogotá, der tager ca. 24 timer fra Maicao.

Bogotá er en moderne hovedstad med ca. 8 millioner indbyggere. En metropol med rige og moderne områder.

Desværre ender mange kvinder i prostitution, fordi det er en af de få måder at tjene gode penge på. Her gør Joana sig klar til aftenens arbejde. Hver aften arbejder hun på en stripklub, hvor hun tilbyder kunderne sex. Imens passer hendes ældste datter de to yngre søskende.

De fleste venezuelanere og internt fordrevne bor i de fattige slumområder, som de her kalder 'settlements', altså bosættelser. De findes på hele bjergkæden, der omkranser hovedstaden.

I området, Altos de La Estancia, bor flere hundrede tusinde, som bor i opdelte zoner med hver sin områdeleder.

Kloakken flyder midt i gaderne, der snor sig langsomt ned ad bjergskråningen blandt skrald og faldefærdige blikskure.

Og finder man en madras, så tager man den med sig hjem.

Det er ikke kun den daglige overlevelse, der bekymrer mange af beboerne. Siden fredsaftalen i 2016 mellem regeringen og de revolutionære væbnede styrker i Colombia (FARC) er der kommet nye kriminelle grupperinger til og bander, der rekrutterer de unge.

En af de lokale ledere er Manuel, der stolt viser sin gris frem.

Han er tidligere bandemedlem, og hans opgave i dag er at beskytte det område, han er ansvarlig for.

Derfor er der også sat pigtråd op, i håbet om at holde kriminaliteten ude.

Om natten ændrer Altos De La Estancia fuldstændig karakter. Her er det banderne, der overtager styringen med deres narkohandel.

Nogle steder er det for farligt for politiet, så de kommer kun under store aktioner, hvor de møder talstærkt op.

Andre steder patruljerer politiet hver nat for at slå ned på konflikten mellem colombianske og venezuelanske bander, der slås om narkotikamarkedet. Hver eneste nat er der skyderier, vold og dødsfald.

Politiet foretager rutinetjek for at lede efter 'bazuko'. Et ekstremt vanedannende stof, som er lavet på resterne fra kokainproduktion.

Og bingo. Et bandemedlem anholdes for at sælge bazuko.

Næste morgen er der en ny dag. Og utroligt nok - og heldigvis - finder børn glæde i det, de har.

En dreng med en kæmpe passion for fodbold.

En pige viser stolt sin kat frem.

Og en dreng har lavet sin egen gynge.

Se billedfortælling

Siden er tagget med