Krig og katastrofer

Oksana måtte forlade sin mor i en by under angreb

Oksana vidste, at hendes mor ikke ville være med til at flygte. Derfor ventede hun, til byen var under angreb fra tre fronter. Nu er hun og børnene i sikkerhed – men morens nabos hus er blevet bombet, og flere bekendte er dræbt. Læs Oksanas historie her.

Ødelæggelserne i Ukraine er massive. Ritzau/Scanpix

Ødelæggelserne i Ukraine er massive. Ritzau/Scanpix

"En nat begyndte bombningerne"

Mere end tre millioner mennesker er flygtet ud af Ukraine. En af dem er Oksana. Sammen med sine sønner, sin svigerinde og svigermor har hun søgt tilflugt i et modtagecenter i nabolandet Moldova. Vi mødte Oksana kort efter, de var ankommet. Her er, hvad hun fortalte:

"I starten gemte vi os i kælderen under garagen, hver gang vi hørte beskydning. De skød med GRAD, som betyder hagl på russisk. En nat begyndte bombningerne. Jeg vågnede af lyden fra en eksplosion tidligt om morgenen. Tændte for nyhederne og begyndte at forstå, at vi snart ikke kunne vente længere.”

Oksana vidste på forhånd, at hendes mor havde tænkt sig at blive. Derfor havde hun udskudt beslutningen til sidste øjeblik.

”Men da de angreb byen fra tre sider, vidste jeg, at det var tid til at flygte. Jeg forsøgte at overtale min mor til at komme med, men hun nægtede.”

En af mine bekendte og hendes datter er blevet dræbt. Hun havde også en søn, som kom på hospitalet, men jeg aner ikke, hvordan det er gået med ham.

Oksana

Kørte 12 timer i træk

På ti minutter fik Oksana pakket det vigtigste. Hun fik børnene og hunden ind i familiens gamle bil og forlod i al hast deres hjemby. De kørte 12 timer i træk, før de udmattede ankom til modtagecenteret i nabolandet Moldova.

”Siden vi tog af sted, har vi hørt om, hvor galt det er gået i byen. Min mors nabos hus er blevet bombet. En af mine bekendte og hendes datter er blevet dræbt. Hun havde også en søn, som kom på hospitalet, men jeg aner ikke, hvordan det er gået med ham.”

Kort før vi talte med Oksana, talte hun i telefon med sin mor. Hun er stadig i live og holder skansen i sit hus i hjembyen i det sydlige Ukraine.

”Hun sagde, at det havde været en relativt stille dag. Men vi er bange for, at det er stilhed før stormen.”

Hvis jeg skulle ønske mig noget, var det, at de fik hjælp til at komme ud af landet. At de kommer i sikkerhed.

Oksana om sine familiemedlemmer i Ukraine

"Vi vil tilbage"

Tilbage i Ukraine er også mange andre familiemedlemmer. Oksana ville gerne holde kontakt med dem alle, men den begrænsede adgang til wi-fi gør det svært.

”Hvis jeg skulle ønske noget, var det, at de fik hjælp til at komme ud af landet. At de kommer i sikkerhed.”

Selv er Oksana, hendes drenge, svigerinde og svigermor taknemmelige for at være i sikkerhed på modtagecenteret i Moldova. Forholdene er gode, siger hun: ”Især efter mange dage og nætter i en kold kælder.”

Lige nu går tiden med at vente. Oksanas mand og hendes bror arbejder andre steder i Europa.

”De er på vej for at hente os, og så må vi finde ud af noget. Men vi vil ikke være flygtninge. Vi vil tilbage, så snart det kan lade sig gøre."

Læs mere om