Krig og katastrofer

Verdens flygtninge og fordrevne lider under krigen i Ukraine

Manglen på eksport fra Ukraine og Rusland fører til akut øget sårbarhed for i forvejen krise- og katastroferamte befolkninger i Mellemøsten, Asien og Nordafrika. I tørkeramte Somalia rammes millioner af mennesker særlig hårdt af de stigende hvedepriser, der er en af krigens afledte effekter.

Ekstrem tørke og fødevaremangel driver hver dag familier på flugt i desperat søgen efter mad og vand. Alene i Somalia er op mod 13 millioner mennesker ramt af sult. DRC Somalia

Ekstrem tørke og fødevaremangel driver hver dag familier på flugt i desperat søgen efter mad og vand. Alene i Somalia er op mod 13 millioner mennesker ramt af sult. DRC Somalia

Charlotte Slente, generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp

Vi er meget bekymrede over den indvirkning, krisen i Ukraine har på situationen i mange andre områder af verden – herunder de lande og regioner, hvor vi er til stede og reagerer på humanitære katastrofer og fordrivelseskriser

Charlotte Slente, generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp

Katastrofal hvedemangel driver familier på flugt i Somalia

Alt imens verdens opmærksomhed er rettet mod Ukraine og Europa, mærkes krisens følgevirkninger i stadigt højere grad for millioner af mennesker, der i forvejen er hårdt ramt af konflikter og humanitære kriser. De stigende priser på fødevarer og energiforsyning forøger de sårbare befolkningers akutte behov og truer med øget sult og fordrivelse.

”Vi er meget bekymrede over den indvirkning, krisen i Ukraine har på situationen i mange andre områder af verden – herunder de lande og regioner, hvor vi er til stede og reagerer på humanitære katastrofer og fordrivelseskriser,” siger DRC’s generalsekretær Charlotte Slente.

Før krigen i Ukraine spillede Rusland og Ukraine en massiv rolle i den globale hvedeforsyning og tegnede sig tilsammen for 29 procent af verdens eksport. Konfliktens negative indvirkning på forsyningskæderne fra de to lande påvirker nu i høj grad de mange lande i verden, der er dybt afhængige af hvedeimport for at undgå akutte humanitære behov.

Et af de lande er Somalia. Sammen med de øvrige lande i Afrikas Horn er hvedemel til rimelige priser afgørende for store dele af den somaliske befolkning. Før krigen i Ukraine stammede 100% af Somalias hvedeimport fra Rusland og Ukraine, men nu er der så stor mangel på hvede, at priserne er eksploderet, hvilket efterlader millioner af familier i akut fødevareusikkerhed.

"Tørken har allerede dræbt nogle af vores husdyr, som vi er afhængige af for at overleve," fortæller 37-årige Amina. DRC Somalia

"Tørken har allerede dræbt nogle af vores husdyr, som vi er afhængige af for at overleve," fortæller 37-årige Amina. DRC Somalia

Vi arbejder på at opskalere vores indsats for at nå ud med mad og vand til den tørkeramte befolkning. Men tørken forværres dag for dag. Og behovene er efterhånden så massive, at de er ved at overhale vores tilgængelige midler til at reagere

Audrey Crawford, landechef for DRC i Somalia

”Vores liv er i fare”

Den afledte krigseffekt føjer spot til skade, for Somalia er i forvejen ramt af den værste tørke i 40 år, og millioner af mennesker var allerede før krigen i Ukraine drevet på flugt i desperat søgen efter vand og mad. Op mod 13 millioner sulter, alene i Somalia.

37-årige Amina er en af de mange, der lige nu kæmper mod sulten. I 2011 måtte hun og hendes børn flygte fra ekstrem tørke i Somalias Hiraan-region. Nu risikerer familien igen at blive tvunget til at forlade deres hjem for at søge mad og vand til at overleve.

"Jeg har tidligere mistet alt på grund af tørke, og jeg kan ikke bære tanken om at skulle det igennem igen. Men tørken har allerede dræbt nogle af vores husdyr, som vi er afhængige af for at overleve. Vores liv er i fare," siger Amina.

Audrey Crawford, landechef for DRC i Somalia, er stærkt bekymret:

"Vi arbejder på at opskalere vores indsats for at nå ud med mad og vand til den tørkeramte befolkning. Men tørken forværres dag for dag. Og behovene er efterhånden så massive, at de er ved at overhale vores tilgængelige midler til at reagere.”

 

Af denne statistik fra FN fremgår de udviklingslande, der er mest afhængige af hvede fra henholdsvis Ukraine og Rusland:

Dyrere at levere livreddende krisehjælp

Samtidigt med, at i forvejen sårbare familier nu ikke længere har adgang til hvedemel, øges omkostningerne og forsinkelserne i forbindelse med leveringen af den humanitære krisehjælp i mange af de lande og regioner, der er ramt af Ukraine-krisens følgevirkninger, forklarer generalsekretær Charlotte Slente:

”Priserne stiger bl.a. på gas og olie, og det betyder, at alt imens de humanitære behov bliver større og mere akutte, bliver det dyrere at få hjælpen ud.”

Blandt vestlige lande og institutionelle donorer er viljen til økonomisk afbødning lige nu i høj grad rettet mod Ukraine og Europa, mens resten af verdens kriser synes nedprioriteret. Dermed bliver det så meget desto mere en kamp op ad bakke at skaffe tilstrækkelige midler til de akutte humanitære indsatser, ikke blot i Somalia og resten af Afrikas Horn, men også i krigs- og tørkeramte lande som f.eks. Yemen og Afghanistan.

DRC Dansk Flygtningehjælp er massivt til stede i de berørte lande, og vores medarbejdere sikrer hver dag akut nødhjælp og beskyttelse til familier, der ellers ville bukke under for sulten. Lige nu har vi brug for al den støtte, vi kan få, for at hjælpe så mange som muligt igennem krisen.

Nyhedsbrev

Få indblik i vores arbejde for mennesker på flugt - og nyd godt af rabatter og andre tilbud fra shoppen.

Læs mere om