Livet som flygtning

Rohingyaerne i Bangladesh: verdens største flygtningelejr

I det sydlige Bangladesh har flere end 860.000 rohingya-flygtninge fra Myanmar søgt tilflugt i Cox’s Bazar-området, der også kaldes “verdens største flygtningelejr”. Her lever beboerne med risikoen for brande, monsunregn og COVID-19 – men uden udsigt til at kunne vende hjem igen.

Tak for at du hjælper

Cox's Bazar i Bangladesh er verdens største flygtningelejr.

Cox's Bazar i Bangladesh er verdens største flygtningelejr.

Cox's Bazar er hjem for 860.000 rohingyaer

I efteråret 2017 flygtede omkring 700.000 rohingyaer fra en bølge af vold og forfølgelse i Myanmar og ankom til Cox's Bazar-distriktet i nabolandet Bangladesh. De slog sig ned i et område, hvor mange  rohingyaer før dem havde søgt tilflugt.

Mange medbragte kun det tøj, de havde på, da deres huse og landsbyer blev angrebet, ødelagt og sat i brænd.

Selvom det er et af verdens tættest befolkede lande, huser Bangladesh i dag verdens største – og stadig voksende – flygtningebebyggelse. Her er flere end 30 lejre nu er blevet hjem for 860.000 rohingyaer.

I dag, fire år efter den seneste masseflugt fra Myanmar, har de flygtede rohingyaer stadig ikke udsigt til at kunne vende hjem.

Fakta om Cox's Bazar

Brand og monsunregn i Cox’s Bazar

Alene befolkningstætheden i lejrene udgør en alvorlig fare for flygtningene. De fleste beboelser består af bambus og presenning, og en brand kan hurtigt opstå og sprede sig.

Denne fare blev på tragisk vis til virkelighed den 22. marts 2021, da en ødelæggende brand spredte sig i lejren. Flere mennesker døde i flammerne, og næsten 10.000 hjem brændte ned til grunden. Cirka 50.000 mennesker blev igen hjemløse.

"Pludselig brændte det overalt omkring os," fortæller Mariam.

Sammen med sin mand og deres børn er hun en af de mange rohingyaflygtninge, der ankom til Cox's Bazar i 2017, og en af de mange familier, der blev ramt af branden i marts.

"Vi måtte flygte med det samme. Alle løb forvirrede rundt, og jeg mistede mine børn af syne. Jeg ledte efter børnene i to dage og fandt dem heldigvis til sidst med hjælp fra DRC Dansk Flygtningehjælp.”

Frygt for den kommende regntid

Som om det ikke var nok, opstod branden, mens regeringen i Bangladesh, FN og DRC Dansk Flygtningehjælp og andre organisationer forberedte sig på den årlige monsunsæson. Regntiden i Bangladesh løber fra juni til oktober, og i disse måneder stiger risikoen for oversvømmelser, cykloner, skybrud og mudderskred drastisk.

“Regntiden oversvømmer lejrene. Hvis vi ikke agerer i tide, ved vi, at folk vil miste deres hjem og ejendele igen,” siger Sumitra Mukherjee, der er landedirektør for DRC Dansk Flygtningehjælp i Bangladesh.

“Ofrene for branden i marts er endnu mere udsatte nu. Samtidig er der en risiko for, at vores mulighed for at reagere på oversvømmelserne ikke vil være tilstrækkeligt, hvis vi ikke allerede nu sikrer midler til at hjælpe dem. Vi skal både bygge nye hjem til brandens ofre og forberede dem og andre flygtninge på monsunsæsonen."

Mariam og hendes familie frygter også den kommende regntid og er bekymrede for, hvordan de skal klare sig gennem monsunen.

"Jeg ved ikke, hvordan vi skal overleve, når regntiden starter," siger hun.

COVID-19 i tætpakkede omgivelser

I en tætpakket flygtningelejr med begrænset adgang til rent vand og sanitet er det svært – men så meget desto mere nødvendigt – at inddæmme smitten med COVID-19. Et sygdomsudbrud kan hurtigt sprede sig i Cox’s Bazar.

I april 2021 var der ifølge WHO 465 bekræftede COVID-19-tilfælde blandt rohingyaerne i Bangladesh og 6.693 i værtsamfundet omkring Cox's Bazar. Men antallet af smittede er sandsynligvis meget højere.

Samtidig viser en rapport fra DRC Dansk Flygtningehjælp, at nedlukningen af samfundet ikke bare tager hårdt på flygtningene, men også udsatte bangladeshere. Det gælder blandt andre enlige mødre, gravide eller ammende kvinder, handicappede og lavtlønnede løsarbejdere.

DRC Dansk Flygtningehjælp har været aktiv i Bangladesh siden 2017, hvor det første hold ydede nødhjælp til de flygtende rohingyaer og værtssamfundet, hvor folk ofte selv er fattige og har få ressourcer.

Fakta om rohingyakrisen

Hvem er rohingyaerne?

Rohingyaerne er en etnisk minoritet i Myanmar. De er overvejende muslimer, mens flertallet i landet er buddhister. Rohingyaerne kommer hovedsagelig fra staten Rakhine i det nordlige Myanmar, men en bølge af etnisk vold har drevet hundredetusinder af rohingyaer på flugt til nabolandet Bangladesh. Her bor de primært i Cox’s Bazar-distriktet.

<>Hvordan startede rohingyakrisen

I 1982 blev Myanmars rohingyaer nægtet statsborgerskab, hvilket i realiteten gjorde dem statsløse. Siden da er gruppen flere gange blevet udsat for vold og forfølgelse, og de er blevet nægtet basale rettigheder. Den største udvandring af rohingyaer fra Myanmar begyndte sidst på sommeren i 2017, da flere end 700.000 rohingyaer flygtede til nabolandet Bangladesh i løbet af få måneder.

I dag bor der flere end 860.000 rohingyaer i Cox’s Bazar-distriktet i Bangladesh. Den store tilstrømning af flygtninge betyder, at omkring 444.000 lokale indbyggere i værtssamfundet nu også har behov for humanitær hjælp. Samtidig har COVID-19-pandemien øget behovet for støtte blandt yderligere 509.000 lokale indbyggere i området. Ifølge FN har ca. 1,8 millioner mennesker i Cox’s Bazar-distriktet altså brug for humanitær støtte.

Hvad gør Dansk Flygtningehjælp for rohingyaerne?

DRC Dansk Flygtningehjælp har været aktiv i Bangladesh siden 2017, da den seneste - og største - gruppe rohingyaflygtninge ankom. Fire år senere arbejder vi stadig i ti rohingya-lejre og to lokalsamfund, hvor vi yder forskellige former for hjælp:

  • Vi leder og udvikler lejrene for at forbedre bo- og leveforholdene for indbyggerne.
  • Vi yder individuel beskyttelse og identificerer og udvikler støttemuligheder for udsatte børn og voksne.
  • Vi giver støtte til praktisk uddannelse, indkomstskabende aktiviteter og miljøbeskyttelse.
  • Vi reparerer og vedligeholder boliger.

DRC Dansk Flygtningehjælp arbejder også i Myanmar, hvor vi støtter internt fordrevne rohingyaer og andre udsatte grupper.

Læs mere om