Rohingyaerne i Bangladesh: Verdens største flygtningelejr
I det sydlige Bangladesh har 950.000 rohingya-flygtninge fra Myanmar søgt tilflugt i Cox’s Bazar-området, der også kaldes “verdens største flygtningelejr”. Her lever beboerne med risikoen for sygdomsudbrud, brand, monsunregn og uden udsigt til at kunne vende hjem igen.
Støt
Cox's Bazar i Bangladesh er verdens største flygtningelejr.
Cox's Bazar er hjem for 950.000 rohingyaer
I efteråret 2017 flygtede omkring 700.000 rohingyaer fra en bølge af vold og forfølgelse i Myanmar. De flygtede til Cox's Bazar-distriktet i nabolandet Bangladesh. Her slog de sig ned i et område, hvor mange rohingyaer før dem havde søgt tilflugt.
Mange medbragte kun det tøj, de havde på, da deres huse og landsbyer blev angrebet, ødelagt og sat i brænd.
Selvom det er et af verdens tættest befolkede lande, huser Bangladesh i dag verdens største – og stadig voksende – flygtningebebyggelse. Her er flere end 30 lejre nu er blevet hjem for ca. 950.000 rohingyaer.
I dag er der gået seks år siden den seneste masseflugt fra Myanmar. Men de flygtede rohingyaer stadig ikke udsigt til at kunne vende hjem.
Fakta om Cox's Bazar
Frygt for den kommende regntid
Som om det ikke var nok, opstod branden, mens folk i flygtningelejren forberedte sig på den årlige monsunsæson. Det gjorde de med hjælp fra regeringen i Bangladesh, FN og Dansk Flygtningehjælp og andre organisationer. Regntiden i Bangladesh løber fra juni til oktober. I disse måneder stiger risikoen for oversvømmelser, cykloner, skybrud og mudderskred drastisk.
"Regntiden oversvømmer lejrene. Hvis vi ikke agerer i tide, ved vi, at folk vil miste deres hjem og ejendele igen.”
Det fortæller Sumitra Mukherjee, der er landedirektør for Dansk Flygtningehjælp i Bangladesh.
"Ofrene for branden i marts er endnu mere udsatte nu. Samtidig er der en risiko for, at vores mulighed for at reagere på oversvømmelserne ikke vil være tilstrækkeligt. Derfor skal vi allerede nu sikre midler til at hjælpe dem. Vi skal både bygge nye hjem til brandens ofre og forberede dem og andre flygtninge på monsunsæsonen."
Mariam og hendes familie frygter også den kommende regntid og er bekymrede for, hvordan de skal klare sig gennem monsunen.
"Jeg ved ikke, hvordan vi skal overleve, når regntiden starter," siger hun.
Fakta om rohingyakrisen
Hvem er rohingyaerne?
Rohingyaerne er en etnisk minoritet i Myanmar. De er overvejende muslimer, mens flertallet i landet er buddhister. Rohingyaerne kommer hovedsagelig fra staten Rakhine i det nordlige Myanmar. Men en bølge af etnisk vold har drevet hundredetusinder af rohingyaer på flugt til nabolandet Bangladesh. Her bor de primært i Cox’s Bazar-distriktet.
Hvordan opstod rohingyakrisen
I 1982 blev Myanmars rohingyaer nægtet statsborgerskab, hvilket i realiteten gjorde dem statsløse. Siden da er gruppen flere gange blevet udsat for vold og forfølgelse, og de er blevet nægtet basale rettigheder. Den største udvandring af rohingyaer fra Myanmar begyndte sidst på sommeren i 2017. Her flygtede flere end 700.000 rohingyaer til nabolandet Bangladesh i løbet af få måneder.
I dag bor omkring 950.000 rohingyaer i Cox’s Bazar-distriktet i Bangladesh. Den store tilstrømning af flygtninge betyder, at omkring 444.000 lokale indbyggere i værtssamfundet nu også har behov for humanitær hjælp. Samtidig øgede COVID-19-pandemien behovet for støtte blandt yderligere 509.000 lokale indbyggere i området.
Hvad gør Dansk Flygtningehjælp for rohingyaerne?
DRC Dansk Flygtningehjælp har været aktiv i Bangladesh siden 2017, da den seneste større gruppe af rohingyaer flygtede ind over grænsen fra Myanmar. Her ydede vi nødhjælp til de flygtende rohingyaer og værtssamfundet, hvor folk ofte selv er fattige og har få ressourcer.
Seks år senere er vi stadig massivt til stede og yder forskellige former for hjælp:
Vi leder og udvikler en del af lejrene for at forbedre bo- og leveforholdene for indbyggerne.
Vi yder individuel beskyttelse og identificerer og udvikler støttemuligheder for udsatte børn og voksne.
Vi giver støtte til praktisk uddannelse, indkomstskabende aktiviteter og miljøbeskyttelse.
