Livet som flygtning

Vejen til en værdig fremtid

Sådan hjælper din støtte familier i Jordan.

Der er hårdt brug for din støtte i Jordan.

Der er hårdt brug for din støtte i Jordan.

Sådan hjælper du

Små børnefødder i udtrådte sko løber rundt på Azraq-flygtningelejrens støvede veje og stier.

Vi er i Jordan, og overalt er der børn. Mere præcist omkring 24.000, hvoraf knap 9000 er under fem år gamle. Mange af dem er født i lejren og kender ikke til andet. De ved ikke, at livet burde være anderledes, så de smiler og er glade. Men det betyder desværre ikke, at deres liv er godt. 

Langt de fleste flygtninge i Jordan kommer fra nabolandet Syrien, men lejre som Azraq er også hjem for andre fordrevne familier - bl.a. fra Irak, Yemen, Sudan og Somalia.

Besøg Azraq-lejren i Jordan

I en ørken i Jordan står 8.952 hvide containere. Sammen danner de hjem for mere end 40.000 syrere, der alle er flygtet fra den blodige borgerkrig. Med børnene i hænderne og de vigtigste ejendele på ryggen har familierne forladt deres hjemland og bor nu her – side om side – i Azraq-flygtningelejren

Charlotte Slente

Kun ved at arbejde solidarisk og globalt, kan vi sikre bedre og mere bæredygtige løsninger for verdens 100 millioner flygtninge og fordrevne

Charlotte Slente

Næringsrig kost er en luksus

... En luksus, der ikke er alle forundt.

Børnene i Azraq-lejren er små. Deres højde svarer ofte ikke til deres alder, og selvom de ikke er decideret afmagrede, tyder meget på, at en stor del af dem ikke er vokset helt, som de skulle.

Det skyldes, at forældrene ganske enkelt ikke har råd til at give dem varieret kost. Varer som grønt, kød og frugt er en dyr luksus i lejren, så kun en sjælden gang imellem tillader beboerne sig at købe et æble eller en pære, som de så deler. Hele familien. 

Uddannelse og job er vejen frem

Uddannelse og job er vejen frem

Familierne har brug for flere muligheder for at tjene penge til at skabe et bedre liv for sig selv og deres børn. Det arbejder DRC Dansk Flygtningehjælp hårdt på at hjælpe dem med.

Med din støtte laver vi bl.a. kursusforløb for voksne, hvor de kan få nye kvalifikationer inden for eksempelvis skrædder- og tømmerarbejde. Vi uddeler også mikrolån og lærer dem, hvordan de kan starte deres egne små forretninger op. Og vi ansætter selv beboerne i lejren i vores egne centre og i vores projekter, hvor det er muligt.

Når mor og far tjener penge, får børnene det bedre. De får varmt tøj om vinteren, overskud til at gå i skole og bedre kost, så de kan vokse og uddanne sig.

Giv børnene en fremtid med muligheder

Med din støtte er du med til at sikre, at de smilende børn i Azraq-lejren ikke bare overlever, men også udvikler sig og vokser op til en fremtid med muligheder.

Tusind tak for det.

Din hjælp i Jordan

Din hjælp i Jordan

Takket være støtte som din kan vi stå klar med akut hjælp, når flygtningene ankommer til Azraq-lejren, kvæstede og traumatiserede, og har brug for helt basale fornødenheder som mad, vand, hygiejneartikler og tag over hovedet.

Men du gør det også muligt at blive i lejrene for at give mere langsigtet udviklingshjælp.

Du sikrer fx voksne mulighed for at indgå i uddannelses- og kursusforløb eller tage mikrolån til at starte små forretninger. På den måde kan de skabe sig en indkomst - og en værdig fremtid for dem selv og deres børn.

Læs mere om