Vi er der - og vi bliver
Da jordskælvene ramte, var DRC Dansk Flygtningehjælp allerede massivt til stede i både Syrien og Tyrkiet for at hjælpe de mange flygtninge og fordrevne. Vores mangeårige tilstedeværelse gør os nu i stand til at reagere hurtigt og effektivt på katastrofen og yde den akutte hjælp, der er brug for.
Siden jordskælvene ramte, har vi opskaleret vores indsats i de berørte områder for at nå ud til så mange som muligt. Vi fokuserer hjælpen mod de allermest udsatte og sårbare. Det gælder kvinder og børn, ældre mennesker og personer med handicap.
Og vi bliver. Når støvet har lagt sig, venter et langsigtet og hårdt arbejde med at få genhuset de mange familier, der har mistet deres hjem.
AA/Acaba/Ritzau Scanpix