2 - Hvad er problemet?
Tusinder er døde af sult, og der meldes om hungersnød-lignende tilstande i store dele af regionen. Næsten 24 millioner mennesker mangler vand, og mere end 5,5 millioner børn under fem år er akut fejlernærede.
Siden 2021 har den omfattende tørke drevet næsten 2,3 millioner mennesker på flugt. De har forladt deres hjem i desperat søgen efter mad, vand og græsgange til deres husdyr, som ofte er deres eneste kilde til mælk og kød og et minimum af indtægt.
Katastrofen rammer oven i flere år med konflikt og ustabilitet, hårde konsekvenser af COVID-19-pandemien og stigende fødevarepriser, der til dels skyldes krigen i Ukraine.
Simone Boccaccio/SIPA/Ritzau Scanpix