Tema: Krigen i Ukraine

Nye anlæg forvandler saltvand til drikkevand i Ukraine

11 nye vandrensningsanlæg giver rent drikkevand til beboerne i den massivt bombarderede storby Mykolaiv. Generalsekretær Charlotte Slente har besøgt byen, hvor hun bl.a. mødtes med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj.

Støt
Hvor beboerne i Mykolaiv før måtte kæmpe for at få rent vand, kan de nu hente fem liter per person hver dag i det nyetablerede anlæg, der omdanner saltvand til rent drikkevand. DRC

Hvor beboerne i Mykolaiv før måtte kæmpe for at få rent vand, kan de nu hente fem liter per person hver dag i det nyetablerede anlæg, der omdanner saltvand til rent drikkevand. DRC

Massive bombardementer efterlader beboere i stor nød

“I flere måneder havde vi kun adgang til saltvand,” fortæller 55-årige Ivan. Han bor i storbyen Mykolaiv i det sydlige Ukraine. Byen har siden krigens udbrud været udsat for massive bombardementer, der har drevet tusindvis af mennesker på flugt eller ud i hjemløshed.

”De voldsomme angreb på infrastruktur har efterladt mange byer uden adgang til vand, strøm og varme,” forklarer DRC Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Charlotte Slente, som besøger det krigsramte land i disse dage. 

Her mødtes hun blandt andet med den danske statsminister, forsvarsminister og udenrigsminister samt den ukrainske præsident Zelenskiy ved et af de vandrensningsanlæg, DRC Dansk Flygtningehjælp har leveret til Mykolaiv. 

Ligesom mange andre bygninger i Mykolaiv er dette hus blevet sønderbombet under et af de mange missilangreb, der har ramt den sydukrainske storby siden krigens udbrud. Ødelæggelserne har forårsaget massiv fordrivelse og hjemløshed. DRC

De seneste måneders angreb på infrastruktur har afskåret millioner fra vand, som jo er livsnødvendigt. Derfor er det så afgørende, at vi kan være med til at sikre rent vand i en by som Mykolaiv, og det er tydeligt, at beboerne er taknemmelige for, at de nu kan hente rent vand tæt på deres bolig.

Charlotte Slente, generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp

Rent vand forebygger alvorlig sundhedsfare

Rent vand forebygger alvorlig sundhedsfare

Med støtte fra både private danskere, Udenrigsministeriet og flere fonde har DRC Dansk Flygtningehjælp hjulpet med at etablere 11 rensningsanlæg i Mykolaiv, og fire mere er på vej.

55-årige Ivan (foto) fortæller, at han tilbragte ni måneder i et hjemmelavet beskyttelsesrum sammen med 150 voksne og børn, mens byen var under angreb. Han bor tæt på det nyetablerede rensningsanlæg, hvilket gør en afgørende forskel for at kunne få adgang til rent drikkevand.

Ivan og de øvrige beboere kan hente fem liter vand per person om dagen ved det nye rensningsanlæg. Det betyder ikke bare rent drikkevand, men også vand til madlavning og bedre hygiejne – alt sammen afgørende for at forebygge alvorlige sundhedsfarer.

Men de massive angreb på infrastruktur mange steder i landet betyder, at folk andre steder hverken har adgang til vand, strøm eller varme. Der er derfor fortsat stort behov for hjælp. DRC Dansk Flygtningehjælp yder omfattende humanitær hjælp i det meste af Ukraine, herunder basal nødhjælp, husly, beskyttelse og minerydning.

 Læs mere og støt vores arbejde her

DRC

Under sit besøg mødtes generalsekretær Charlotte Slente blandt andet med præsident Volodymyr Zelenskyj ved et af de nyetablerede vandrensningsanlæg. DRC

Under sit besøg mødtes generalsekretær Charlotte Slente blandt andet med præsident Volodymyr Zelenskyj ved et af de nyetablerede vandrensningsanlæg. DRC

Sådan hjælper du ukrainske familier, der er på flugt

Læs mere

Til dig, der støtter: Se, hvad du gør for ukrainere på flugt

Læs mere

Siden er tagget med