Oksana måtte forlade sin mor i en by under angreb
Oksana vidste, at hendes mor ikke ville være med til at flygte. Derfor ventede hun, til byen var under angreb fra tre fronter. Hun og børnene kom i sikkerhed – men morens nabos hus blev bombet, og flere af hendes bekendte er dræbt. Læs Oksanas historie her.
Ødelæggelserne i Ukraine er massive. Ritzau/Scanpix
"En nat begyndte bombningerne"
Allerede tre uger efter krigens udbrud var op mod tre millioner ukrainere flygtet ud af landet. Oksana var en af dem. Sammen med sine sønner, sin svigerinde og svigermor søgte hun i marts 2022 tilflugt i Moldova, som er naboland til Ukraine.
Vi mødte Oksana kort tid efter, at familien var ankommet til modtagecenteret. Her er, hvad hun fortalte om tiden før og under flugten:
"I starten gemte vi os i kælderen under garagen, hver gang vi hørte beskydning. De skød med GRAD, som betyder hagl på russisk. En nat begyndte bombningerne. Jeg vågnede af lyden fra en eksplosion tidligt om morgenen. Tændte for nyhederne og begyndte at forstå, at vi snart ikke kunne vente længere.”
Oksana vidste på forhånd, at hendes mor havde tænkt sig at blive. Derfor havde hun udskudt beslutningen til sidste øjeblik.
”Men da de angreb byen fra tre sider, vidste jeg, at det var tid til at flygte. Jeg forsøgte at overtale min mor til at komme med, men hun nægtede.”
En af mine bekendte og hendes datter er blevet dræbt. Hun havde også en søn, som kom på hospitalet, men jeg aner ikke, hvordan det er gået med ham.
Oksana
Kørte 12 timer i træk
På ti minutter fik Oksana pakket det vigtigste. Hun fik børnene og hunden ind i familiens gamle bil og forlod i al hast deres hjemby. De kørte 12 timer i træk, før de udmattede ankom til modtagecenteret i nabolandet Moldova.
”Siden vi tog af sted, har vi hørt om, hvor galt det er gået i byen. Min mors nabos hus er blevet bombet. En af mine bekendte og hendes datter er blevet dræbt. Hun havde også en søn, som kom på hospitalet, men jeg aner ikke, hvordan det er gået med ham.”
Kort før vi talte med Oksana, talte hun i telefon med sin mor. Hun er stadig i live og holder skansen i sit hus i hjembyen i det sydlige Ukraine.
”Hun sagde, at det havde været en relativt stille dag. Men vi er bange for, at det er stilhed før stormen.”
Hvis jeg skulle ønske mig noget, var det, at de fik hjælp til at komme ud af landet. At de kommer i sikkerhed.
Oksana om sine familiemedlemmer i Ukraine
"Vi vil tilbage"
Tilbage i Ukraine er også mange andre familiemedlemmer. Oksana ville gerne holde kontakt med dem alle, men den begrænsede adgang til wi-fi gør det svært.
”Hvis jeg skulle ønske noget, var det, at de fik hjælp til at komme ud af landet. At de kommer i sikkerhed.”
Selv er Oksana, hendes drenge, svigerinde og svigermor taknemmelige for at være i sikkerhed på modtagecenteret i Moldova. Forholdene er gode, siger hun: ”Især efter mange dage og nætter i en kold kælder.”
Lige nu går tiden med at vente. Oksanas mand og hendes bror arbejder andre steder i Europa.
”De er på vej for at hente os, og så må vi finde ud af noget. Men vi vil ikke være flygtninge. Vi vil tilbage, så snart det kan lade sig gøre."
Artiklen er oprindeligt fra 15. marts 2022
Det kan du gøre
