Om os

Vores historie

Dansk Flygtningehjælp blev skabt i 1956. Siden har vi udviklet os i takt med, at krige og konflikter blev flere, og behovet for hjælp voksede. I dag er vi til stede i 40 lande verden over, og vi er en af verdens førende humanitære organisationer med speciale i at hjælpe flygtninge og fordrevne.

Støt
DRC Dansk Flygtningehjælp arbejder i dag i 40 lande for at beskytte og skabe en bæredygtig fremtid for flygtninge og andre fordrevne.

DRC Dansk Flygtningehjælp arbejder i dag i 40 lande for at beskytte og skabe en bæredygtig fremtid for flygtninge og andre fordrevne.

Hjælp gør en forskel

'Hjælp' er et ord, vi mennesker bruger ofte. Når vi beder om hjælp til at flytte noget tungt, tage en svær beslutning eller når vi tilbyder den til en taknemmelig ven, der aldrig selv ville spørge.

Det er ikke altid, man tænker over, hvor værdifuld en hjælpende hånd egentlig er. For dem der har brug for den, kan den betyde en verden til forskel. For dem med overskud og vilje til at tilbyde den, kan den føles som det vigtigste af alt.

Da et tog fyldt med ungarske flygtninge rullede ind på Padborg station i 1956 en sen aften, blev dét at række hånden ud begyndelsen på noget stort for en lille dansk hjælpeorganisation.

Et tog ankommer til Padborg station

Hen på aftenen den 30. november 1956 kørte et tog ind på Padborg station. Det havde været to dage undervejs fra Wien, hvor flygtninge fra Ungarn havde samlet sig efter den russiske intervention i landet.  

Omkring 200.000 forlod i de dage Ungarn, og den danske regering trådte til og tilbød husly til 1.000 af de ungarere, der havde måttet flygte fra deres land. Det var dem, der var ombord på toget, der denne novembernat kørte ind på Padborg station.  

Her stod en gruppe danskere klar til at tage imod. Musikanter spillede ungarske folkeviser, og der blev delt kopper med varm te og wienerbrød ud til de udmattede rejsende. Taler skulle der også til. For det var vigtigt at byde ordentligt velkommen!

Sådan blev DRC Dansk Flygtningehjælp til. Siden har vi udviklet os i takt med, at krige og konflikter blev flere, og behovet for hjælp voksede.  I dag er vi til stede i 40 lande verden over - og det er takket være mennesker som dig, at vi er blevet en af verdens førende humanitære organisationer med speciale i at hjælpe flygtninge og fordrevne.

Vi er der

Vi er der

DRC Dansk Flygtningehjælp er Danmarks største internationale humanitære organisation. Vores 7.500 medarbejdere kæmper for at sikre et værdigt liv for flygtninge og fordrevne i 40 lande verden over.

Vi sørger for akut nødhjælp, beskyttelse og varige løsninger i nærområderne, og i Danmark rådgiver vi flygtninge om deres muligheder, og vi hjælper dem til at blive integreret.

Siden er tagget med