Covid-19-pandemien har medført øget marginalisering og isolering af flygtninge verden over. I Tyrkiet har nedlukning og udgangsforbud haft alvorlige konsekvenser for flygtningebørns mentale og fysiske trivsel. 12-årige Taha fra Syrien er lettet over endelig at kunne lege med sine venner igen.
Støt
Taha er 12 år. Sammen med sin familie er han flygtet fra Idlib i Syrien og bor nu i byen Altinozu i Tyrkiet.
DRC
Fra Syrien til Tyrkiet: En ny hverdag
Taha har ingen minder fra sit hjemland Syrien. Han var kun fire år gammel, da hans familie flygtede til Tyrkiet, efter krigen for alvor ramte deres hjemby, Idlib.
Nu er han 12 år og lever en nærved almindelig hverdag som barn i den tyrkiske by Altinozu. Han går i skole og ses med sine syriske og tyrkiske jævnaldrende.
De seneste år, hvor covid-19 har hærget, har han for alvor erfaret, hvor meget samværet med vennerne betyder for hans hverdag og humør.
"Jeg elsker mine venner!" fortæller han glad.
På ungdomscentret er der rum til at børn kan være børn med alt hvad det indebærer af leg og læring.
DRC
Da covid-19 ramte blev børnecenteret redningen
Da Covid-19 pandemien ramte Tyrkiet, lukkede skolerne, og undervisningen rykkede online. Regeringen indførte en landsdækkende nedlukning med udbredt udgangsforbud, især for børn og gamle.
Som andre børn verden over forsøgte Taha at underholde sig selv på forskellige måder. Han kørte på rulleskøjter i lejligheden, og han spillede og snakkede med sine venner online. Men det var ikke nok.
Situationen medførte generel stress og mistrivsel blandt børn i Tyrkiet, heriblandt Taha.
"Jeg isolerede mig og begravede mig i mine forældres telefon," fortæller han. "Det var kedeligt. Jeg prøvede at snakke lidt mere med mine forældre, men jeg ville bare være sammen med mine venner."
Tahas mor blev bekymret for sin søn. Men en dag hørte hun om psykosociale trivselsaktiviteter for børn, afholdt af Dansk Flygtningehjælp på et børnecenter i byen.
Jeg kedede mig og var stresset. Jeg kom i slagsmål med min bror hele tiden.
Taha
Fokus på børns trivsel
Aktiviteterne på børnecenteret har til formål at øge trivslen blandt både syriske og tyrkiske børn gennem leg, bevægelse og læring. Her bliver der fokuseret på pandemien og nedlukningens påvirkning på børns psyke.
Taha begyndte at komme fast i centret og deltage i aktiviteter med andre børn på hans alder. Og langsomt hjalp det på humøret.
"Det føles helt anderledes at se venner i virkeligheden", fortæller han. "Gennem aktiviteterne her lærer jeg nye spil og lege, som jeg kan lave med mine venner derhjemme".
Jeg har det fantastisk her. Jeg har endelig chancen for at lege med venner, snakke med dem ansigt til ansigt og spille og danse sammen.
Taha
Jeg er ikke længere ensom
Taha fortæller, at han også har fået mange nye venner i centeret. Han føler sig mere glad og rolig nu. Hans problemer med sin bror er også blevet mindre. "Jeg ville ønske, at aktiviteterne her aldrig ville ende," siger han indtrængende.
"Jeg har det fantastisk her. Jeg har endelig chancen for at lege med venner, snakke med dem ansigt til ansigt og spille og danse sammen."
Da han bliver spurgt om, hvad han gerne vil sige til dem i Danmark, der læser hans historie, lyser hans ansigt op. ”Du mener mine fans?”, griner han afvæbnende.
"Jeg vil bare sige tak. På grund af jer føler jeg mig ikke længere ensom."
Jeg vil bare sige tak. På grund af jer føler jeg mig ikke længere ensom.
