Børn på flugt

Uledsagede flygtningebørn

Børn alene på flugt er nogle af de mest udsatte mennesker i verden, og de er i stor risiko for at blive udsat for vold, udnyttelse og overgreb.

" alt="Mange børn er helt alene på flugt. ">

Mange børn er helt alene på flugt.

Uledsagede børn er helt alene på flugt

Det kan være umenneskeligt hårdt at bo et sted, hvor der pludselig udbryder krig og konflikt. Det kan betyde, at man bliver tvunget på flugt for at overleve. Og flugten bliver ikke mindre umenneskelig, hvis man er et af de mere end 150.000 børn, der er på flugt uden sine forældre.

Hvor mange børn er alene på flugt?

Ifølge FN er der registreret 153.000 uledsagede flygtninge under 18 år. Det er aktså børn, der enten har taget flugten alene, eller som er blevet adskilt fra deres forældre undervejs.

Men der er stadig mange lande med et stort antal flygtninge, som slet ikke registrerer børn alene på flugt. Dertil kommer, at børn på flugt i deres eget land heller ikke bliver registreret. Derfor er det reelle tal desværre langt højere end 153.000.

Hvorfor ender børn alene på flugt?

Nogle børn ender alene, hvis deres forældre bliver dræbt før eller under flugten. Andre børn begynder flugten sammen med deres forældre. Men de bliver så af den ene eller anden grund adskilt undervejs på den ofte lange og farefulde rejse. Endelig er der nogle børn, som bliver sendt alene på flugt af deres forældre. Det kan være fordi forældrene ikke selv har mulighed for at flygte, men hvor de er desperate efter at få deres barn i sikkerhed.

Hvor farligt er det at være et barn alene på flugt?

Børn på flugt er blandt de mest udsatte mennesker i verden.

En flugt kan være meget farlig og traumatiserende. Det bliver kun værre, hvis man er et barn, der ikke har nogle voksne til at beskytte sig og hjælpe sig.

Undersøgelser tyder på, at op mod tre ud af fire børn alene på flugt bliver udsat for overgreb. Det kan være vold eller seksuelle overgreb. Eller det kan være systematisk udnyttelse af kriminelle netværk, som tilbyder børnene mad og husly, hvis de udfører kriminalitet eller andet farligt arbejde for dem.

Hvilken hjælp har børnene mest brug for?

Først og fremmest har de brug for beskyttelse, så de kan være i sikkerhed uden risiko for overgreb og udnyttelse. De har også brug for hjælp til at komme i kontakt med deres forældre eller andet familie. Mange aner ikke noget om deres rettigheder og har derfor brug for information og vejledning om deres muligheder i en svær situation. Endelig har en del børn under flugten været udsat for voldsomme og traumatiserende ting, som de har brug for hjælp til at bearbejde.

Hvordan hjælper vi børn alene på flugt?

Vi hjælper dem med at komme i sikkerhed og giver dem bedst mulig beskyttelse. Det kan f.eks. være gennem vores såkaldt Child Friendly Spaces i flygtningelejre. Her har vi personale, der er trænet til at tage sig af sårbare børn. Vi giver også børnene adgang til telefoner og internet. Det hjælper dem med at få kontakt til mistede forældre eller andet familie.

Vi giver dem information om deres rettigheder og rådgiver om deres svære situation. Endelig henviser vi dem også til relevante tilbud som f.eks. psykologhjælp, lægehjælp, mentorordninger, skole eller uformel uddannelse og meget mere.

Børnene mangler moderlig kærlighed, så det er vigtigt, at de har en form for voksenkontakt hver dag.

Milka, socialarbejder i DRC

Mød et forældreløst barn fra Sydsudan

14-årige Ihure passer seks forældreløse børn i flygtningelejr

14-årige Ihure passer seks forældreløse børn i flygtningelejr

I en flygtningelejr i Kenya har syv forældreløse børn fundet sammen og bor nu alene i et hus uden en voksen til at passe på dem. Den yngste er blot et år, og Ihure er den ældste. Hun er en høj og slank pige på 14 år, hendes hår er korttrimmet, og hun bærer en lilla bluse med pufærmer og gule blomster. Hun er en del af en gruppe på syv børn, der er mellem et og 14 år gamle. Ingen af børnene har en mor eller far, så nu bor de under samme tag uden en voksen til at passe på dem i flygtningelejren Kalobeyei i det nordlige Kenya tæt på grænsen til Sydsudan.

Som den ældste har Ihure påtaget sig ansvaret at passe på de yngre forældreløse børn. Det er hendes lod at holde øje med, at ilden i bålet i deres lille hus ikke går ud, at deres madrationer bliver tilberedt, og at der er styr på husholdningen.

De syv børn kommer alle fra det samme område i Sydsudan, hvor en borgerkrig har tvunget flere millioner til at flygte. Fem af børnene kom alene til lejren, mens Ihure kom sammen med sin lillebror Mario. Ihure og Marios mor blev dræbt i et slagsmål om mad, da hun ville adskille to slagsbrødre, der kæmpede om nogle fødevarer.

Har ikke set dem grine

Har ikke set dem grine

Over halvdelen af børnene i flygtningelejren Kalobeyei er flygtet alene. Præcis som de syv børn, der sidder på en plasticmåtte på jorden med bare tæer. De ejer hverken sko eller andet tøj end det, de har på. Fluerne svirrer omkring dem i varmen og sætter sig på ørerne, næsetippen og i øjenkrogen. Der er ikke meget liv at spore i deres øjne. Snottet løber ud af næsen og flere af dem har sår i hovedet.

”Jeg har stadig ikke set dem grine,” siger Milka, der er socialarbejder og besøger børnene hver dag.

Der er ikke nok voksne i lejren til, at børnene kan få tilknyttet en plejeforælder. Derfor sørger Milka for at tage dem med på sundhedsklinik, hjælper med at få udleveret mad og sørger for, at de kommer i skole.

Milka besøger de syv forældreløse børn hver dag og hjælper dem. Hun yder også psykosocial hjælp til børnene og snakker med dem, så de kan bearbejde deres traumatiske oplevelser. For børnene har set lidt af hvert. Både i Sydsudan og på flugten alene til lejren.

Siden er tagget med