Bombeangreb, tabte levebrød og ødelagte hjem
Efter 13 års krig lever millioner af syriske familier som flygtninge i deres eget land, fanget i en hverdag med angst og desperation. Store dele af landet er stadig aktive krigszoner. Vi yder nødhjælp og støtte, men Covid-19-pandemien går hårdt ud over de mest sårbare.
Butikken her, i en gågade i Ras al-Ayn, blev i februar ramt af et bombeangreb med massiv ødelæggelse og kaos til følge. Angrebet skete samtidigt med, at der blev uddelt nødhjælp på en nærliggende skole. Helt mirakuløst var der ingen, der mistede livet.
Oveni den konstante angst for krigshandlinger kæmper de fordrevne familier i Syrien hver dag med krigens smertelige følger i form af tabte levebrød, ødelagte hjem og en hel generation, der har mistet sin barndom og skolegang.
Hvis du har mulighed for at støtte vores indsats for de fordrevne syriske familier, der stadig lever med krig, angst og usikkerhed, kan vi sammen hjælpe endnu flere. Tusind tak!