Send hjælp til Syrien
En akut situation er opstået i Syrien. 3000 sårbare børn og voksne er flygtet fra brutale krigshandlinger i deres hjembyer og er nu ankommet til Homs i den vestlige del af landet. Og deres tilstand er kritisk!
Familierne har i ugevis levet på kun et enkelt måltid om dagen, og det har allerede fatale konsekvenser for deres i forvejen svækkede kroppe. Det gælder især børn og nyfødte, hvoraf flere har øjeblikkelig brug for medicin og lægehjælp.
Situationens alvor forværres yderligere af, at størstedelen af familierne har været nødt til at slå sig ned i krigshærgede bygninger, der på ingen måde er egnede til den faretruende syriske vinter, der venter forude.
Hjælpen skal frem, inden frosten sætter ind!
Bygningerne har ingen isolering, intet varmt vand og flere familier sover på tynde madrasser, placeret direkte på det iskolde gulv. Foto: Anadolu Agency/Getty Images