Krisen i Yemen

Krigen i Yemen har tvunget millioner af mennesker på flugt og skabt en humanitær, økonomisk og social krise. Her er alt, hvad du har brug for at vide om verdens største humanitære krise.

Støt nu

Verdens største humanitære krise lige nu er i Yemen.

Mere end 20 mio. mennesker har behov for hjælp

Inden krigen i Yemen brød ud i 2015, var landet allerede et af de fattigste og mest sårbare lande verden. I dag har flere års krig ført til katastrofale konsekvenser for Yemens civile. Og landet befinder sig nu i en langstrakt humanitær krise.

Hele 23,4 millioner mennesker i Yemen har behov for humanitær nødhjælp. Det svarer til omkring 70 procent af landets befolkning.

4,3 millioner mennesker er drevet på flugt fra deres hjem. Og mange yemenitter oplever ekstrem fødevareusikkerhed på grund af landets ødelagte økonomi, bureaukratiske forhindringer og den igangværende borgerkrig. I flere dele af landet lever mennesker på grænsen til hungersnød.

Derudover mangler millioner af mennesker i Yemen adgang til rent drikkevand og sanitet.

Der er ikke er udsigt til en varig fred. Og så vil Yemen fortsat være dybt forpint af både:

konflikt
økonomisk tilbagegang
mangel på offentlige ydelser
sygdomsudbrud
fødevareusikkerhed
forværrede levevilkår

Yemens flygtningekrise i tal

Flygtningesituationen i Yemen

Som i alle andre væbnede konflikter, er det i Yemen de civile, der rammes hårdest. Byer, hjem og vigtig infrastruktur som skoler, hospitaler og vandforsyninger er beskadiget eller ødelagt efter flere års voldsomme kampe.

Millioner af millioner mennesker og familier er tvunget på flugt fra deres hjem siden starten på konflikten. Og de lever stadig i fordrivelse. De bor i lejre for internt fordrevne, hvor der er alvorlig behov for hjælp. Ofte er det improviserede, nødtørftige lejre, hvor folk knap har ly for vind og vejr.

Det betyder, at de mennesker, der stadig lever i fordrivelse i Yemen, er ekstremt udsatte. Samtidig er Yemen en del af den travleste migrationsrute i verden. Her krydser flygtninge og migranter fra Afrikas Horn gennem aktive frontlinjer i konflikten.

Overalt i landet er behovet for nødhjælp akut, og mulighederne for beskyttelse er i bund. Få yemenitter har reelt adgang til sikkerhed og basale rettigheder. Det gælder især for de mennesker, der lever i fordrivelse.

Indsats for mennesker på flugt i Yemen

Dansk Flygtningehjælp er gået sammen med NRC, ACTED og IOM for at forbedre levevilkårene for 200.000 mennesker i Yemen. Ved at arbejde sammen kan vi bedre hjælpe de allermest udsatte mennesker i landet. (Videoen kræver accept af cookies)

Yemen er på kanten af hungersnød

Hundredtusindvis af mennesker i Yemen har mistet deres indtægtskilder. Landets økonomi vakler, dets valuta er i frit fald, og fødevarepriserne er fordoblet siden begyndelsen på konflikten.

Kolera og manglende sundhedsydelser

Allerede inden coronapandemien brød ud, var Yemen hårdt ramt af andre sygdomsudbrud. Efter flere års krig mangler mange mennesker i Yemen adgang til rent vand og sanitet. Det har banet vejen for epidemier af såkaldt vandbårne sygdomme som difteri, denguefeber og kolera.

Samtidig er mange af Yemens hospitaler og sundhedsklinikker hårdt ramt af krigen. Kun halvdelen af dem er stadig i fuld drift.

Den langstrakte krig i Yemen har skabt en ubarmhjertig humanitær krise. Den har efterladt langt størstedelen af befolkningen med kritisk behov for humanitær bistand. Samtidig betyder krisens langvarige karakter, at der er behov for langsigtet finansiering. Ikke mindst for at støtte dem, der bliver fordrevet for enden tredje eller fjerde gang på grund af konflikten.

Dansk Flygtningehjælp i Yemen

Dansk Flygtningehjælp har været til stede i Yemen siden 2008. I 2015 øgede vi vores tilstedeværelse og er i dag en af de største internationale NGO'er, der arbejder i landet.

I Yemen arbejder Dansk Flygtningehjælp for at redde live og for at styrke fordrevne mennesker. Målet er, at de kan bygge en bedre fremtid for sig selv og deres land.

Livet i Yemen før og efter krigen

Hvordan var Yemen før krigen?

"Seks år er nu gået, siden krigen brød ud. Og alle føler efterhånden, at krigen er det eneste, de kan huske. De slørrede minder fra det liv, vi havde engang, minder os om, hvor meget vi har vænnet os til konflikten.

Før krigen, beklagede vi os alle over de mangler, vi havde i vores hverdag. Hvis elektriciteten forsvandt et par timer i løbet af en dag, var vi voldsomt utilfredse.

Når brændstofpriserne med et par års mellemrum steg, udtrykte folk deres frustration i demonstrationer og optøjer. Selv når stigningerne var mindre end 10 procent.

Men når jeg tænker over det i dag, så havde vi, før krigen brød ud, sikkerhed, fred, et acceptabelt uddannelsesniveau. Og de fleste havde en indtægt.

Vi havde en følelse af, at vi bevægede os mod en lysere fremtid.

Ting var ikke perfekte, og der var altid plads til forbedringer. Men sammenlignet med i dag, var alt meget, meget bedre.

Før krigen var Yemen et fungerende land, selv om det var stillestående.

Børnene gik i skole, og de voksne gik på arbejde. Vi havde adgang til brændstof, elektricitet til at tænde lys i ethvert hjem, og inflationen var ikke ude af kontrol.

Alligevel var mange yemenitter enormt utilfredse. De følte, at de var i en endeløs kamp for at få et bedre liv."

Hvordan er livet i Yemen i dag?

"Da krigen kom, forsvandt ethvert håb. Døden blev en begivenhed, vi alle var fortrolige med. Konflikt blev en normaltilstand. Lønninger blev et privilegium. Stearinlys blev vores lyskilder. Skoler blev til tomme rum uden lærere, og freden blev en fælles længsel i alle vores hjerter.

I dag er brændstofpriserne tredoblet, men yemenitternes udkørte sjæle er trætte af at råbe op. Med al den ødelæggelse, Yemen har været udsat for. Så virker det fjollet, når vi tænker på de problemer, vi plejede at beklage os over før krigen. Men nutidens trængsler bør ikke få os til at længes efter fortidens trængsler. De bør få os til at længes efter en bedre fremtid.

Måske har magthaverne i Yemen forstået dette. Måske har de forstået, at alt er relativt. Det er i hvert fald tydeligt i vores dagligdags liv, og det er et fænomen, vi konstant bliver mindet om. Når brændstofpriserne pludselig eksploderer, længes vi efter fortiden. Dengang var priserne stadig var høje, men det virker alligevel som det mindste onde.

Men vores største bekymring er sikkerhed, og trods alt er det ikke situationen før krigen, jeg længes efter. Den eneste vej fremad er at bevæge os mod en lysere fremtid. Men først må krigen slutte."

- Aiman Al Faqeeh, DRC Dansk Flygtningehjælp Yemen