Krig og katastrofer

Stort behov for humanitær hjælp efter ødelæggende jordskælv

De voldsomme jordskælv i Tyrkiet og Syrien betyder, at tusindvis af mennesker har mistet deres hjem. Familier har brug for mad, vand, varme og tag over hovedet. DRC Dansk Flygtningehjælp er til stede i de to lande og sætter ind med livsvigtig krisehjælp.

Støt nu
Jordskælvet forårsagede bl.a. massive ødelæggelser i den syriske storby Aleppo, hvor mange mennesker i forvejen boede under usikre og vanskelige forhold. DRC Syrien

Jordskælvet forårsagede bl.a. massive ødelæggelser i den syriske storby Aleppo, hvor mange mennesker i forvejen boede under usikre og vanskelige forhold. DRC Syrien

Tilstedeværelse sikrer effektiv hjælp

De ødelæggende jordskælv, der ramte Syrien og Tyrkiet den 6. februar har skabt et presserende behov for nødhjælp. Tusinder har mistet deres hjem, og de har akut behov for adgang til vand, mad og varme for beskyttelse mod vinterens kulde. DRC Dansk Flygtningehjælp er allerede til stede med veletablerede humanitære programmer i begge lande: 

"De voldsomme jordskælv har fundet sted i områder, hvor tusinder af familier i forvejen har brug for hjælp efter krig og fordrivelse. Derfor har vi i mange år været massivt til stede i både Syrien og Tyrkiet. Vores allerede etablerede tilstedeværelse gør os i stand til at reagere hurtigt og effektivt i katastrofesituationer som nu, hvor jordskælvene har efterladt tusindvis af mennesker sårede og med akut behov for hjælp,” siger generalsekretær Charlotte Slente. 

Mere end 7.000 mennesker har i skrivende stund mistet livet i forbindelse med jordskælvene. Samtidig mistede et stort antal familier deres hjem under rystelserne, og mange står nu uden varme, mad og tag over hovedet.  

Vejrforholdene i de ramte områder gør situationen endnu mere udfordrende. Lige nu udgør regn, vind og ekstrem kulde livsfarlige forhold for tusinder af ramte familier i både Syrien og Tyrkiet – og vejret ser ud til at blive endnu værre den kommende tid. 

Charlotte Slente, generalsekretær DRC Dansk Flygtningehjælp

Vi har erfaring fra lignende katastrofer, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at nå ud til mennesker i nød. Men der er brug for international støtte, så vi hurtigst muligt kan hjælpe med at sikre, at folk får varme og tag over hovedet – ellers kan flere liv gå tabt.

Charlotte Slente, generalsekretær DRC Dansk Flygtningehjælp

Tusinder gjort hjemløse i bidende kulde

Tusinder gjort hjemløse i bidende kulde

”Vi har erfaring fra lignende katastrofer, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at nå ud til mennesker i nød. Men der er brug for international støtte, så vi hurtigst muligt kan hjælpe med at sikre, at folk får varme og tag over hovedet – ellers kan flere liv gå tabt. Hvis vejrforholdene forværres, vil det give logistiske udfordringer at få nødhjælp ind i de berørte områder.” 

Især Syrien stod allerede over for en betydelig krise, og mange familier kæmpede i forvejen med at skaffe mad nok og få hverdagen til at hænge sammen. Mange boede i usikre bygninger, som kollapsede under jordskælvet.  

”Nu er flere tusind mennesker hjemløse, og effektiv humanitær hjælp er livsnødvendig. At uddele kontanter, tæpper og varmt tøj vil være afgørende nu og her,” understreger Charlotte Slente. 

DRC Syrien

Vi etablerer særlig nødhjælpsindsats

DRC’s direktør for vores programmer i Mellemøsten Lilu Thapa supplerer: 

"Vi har medarbejdere, som selv er ramt af situationen og har brug for hjælp til at komme på fode igen. Derfor er vi ved at etablere særlige nødhjælpsteams med ekstra bemanding for at sikre en effektiv kriseindsats. Sideløbende er vi ved at skabe os et overblik over krisen for at tage stilling til, hvilke konkrete initiativer vi kan iværksætte for at hjælpe bedst muligt.”  

DRC Dansk Flygtningehjælp har allerede modtaget stor økonomisk støtte til vores akutte indsatser, både fra almindelige danskere og fra Danida. Men i lyset af de massive ødelæggelser forårsaget af jordskælvene, vil de humanitære behov formentlig strække sig langt ud i fremtiden. 

”Vi har lige nu brug for, at det internationale samfund træder i karakter og sikrer, at de ramte familier, uanset hvor de bor, modtager hjælp hurtigst muligt. Vi står klar, men behovene er enorme," understreger regionsdirektør Lilu Thapa. 

Siden er tagget med