Tema: Usynlige kriser

Verdens usynlige kriser

Der er de krige og konflikter, vi hører om igen og igen. Som konstant ruller henover tv-skærmene med gule breakingbjælker. Som politikerne står i kø for at fordømme. Og som donationerne strømmer ind til.

Og så er der de krige og konflikter, vi aldrig hører om. Millioner af mennesker, som sulter og fanges i blodige krige i årevis, uden at verden kigger på dem. De lider og dør uden at nå overskrifterne, donorkonferencerne og den verdenspolitiske dagsorden.

Det er de usynlige kriser.

Én af de glemte kriser udspiller sig netop nu i Den Centralafrikanske Republik. Årevis med vold og blodige angreb har drevet en fjerdedel af landets befolkning på flugt fra deres hjem. 2,5 millioner mennesker har brug for hjælp for at overleve, hvilket svarer til halvdelen af befolkningen. Men samtidig er interessen fra omverdenen forsvindende lille, og pengene til den livsvigtige nødhjælp er ved at slippe op.

Denne krise er blot én blandt 15 på den seneste liste over verdens glemte kriser. Kriser, hvor millioner af menneskers lidelser går næsten ubemærket hen. Hvor donationerne til den humanitære hjælp forsvinder. Og hvor konflikten får lov at fortsætte uden at blive løst.

Men ingen bør lide i stilhed, og ingen bør glemmes. Hjælpen bør rettes mod dem, der har brug for den. Uanset om de når mediernes overskrifter eller bor i et land, som har politisk interesse fra omverdenen.

Derfor er Dansk Flygtningehjælp også til stede i langt størstedelen af verdens glemte kriser. Vi hjælper i Sudan, Burundi, Myanmar og Den Centralafrikanske Republik. Og vi hjælper i Sahelregionen og Colombia. For bare at nævne nogle stykker. For vi hjælper der, hvor nøden er størst – uanset om det sker uden for mediernes rampelys og donorernes interessesfære.

Men når verden kigger væk, bliver det også sværere at hjælpe. Opbakningen og støtten falder, og mulighederne for at finde varige løsninger svækkes. Derfor er der brug for, at vi sammen råber op og minder verden om de kriser, som bliver glemt. For hvis ikke vi bliver, vi holder fast, og vi er der for krisens ofre – hvem har de så?