Kvinder på flugt

Har DU et bind?

Kvinder på flugt har også menstruation. Støt med 25,- om måneden via MobilePay, og giv et genanvendeligt bind til en kvinde på flugt. Så kan hun leve sit liv - også den tid på måneden.

For 25 kroner om måneden kan du give et genanvendeligt bind til en kvinde på flugt.

For 25 kroner om måneden kan du give et genanvendeligt bind til en kvinde på flugt.

Ingen kvinde skal være tvunget til at bruge beskidte klude som bind og risikere infektioner. Og ingen pige skal være forhindret i at gå i skole, fordi hun ikke har et bind.

Charlotte Slente, generalsekretær, DRC Dansk Flygtningehjælp

Kvinder får menstruation - også i flygtningelejre!

Kvinder får menstruation - også i flygtningelejre!

Forestil dig, at du hver måned er forhindret i at gå i skole. Forhindret i at gå på arbejde. Forhindret i at deltage i fritidsaktiviteter. Blot fordi, du ikke har et bind. Sådan er det verden over for millioner af piger og kvinder på flugt. I hvert fald hver gang de rammer 'den tid på måneden'.

Kvinder på flugt står hver eneste måned over for en stor udfordring, når deres menstruation starter. Blot fordi, de ikke har et bind.

Vil du give en kvinde på flugt mulighed for at leve sit liv - også den tid på måneden? Tilmeld dig nu, så giver du bind til kvinder og piger i verdens største flygtningelejr Cox’ Bazar i Bangladesh.

Her taler vi om MENSTRUATION

Her taler vi om MENSTRUATION

Det er ofte dybt tabubelagt at tale om menstruation. Og der florerer mange myter, som gør menstruation til en endnu større udfordring for kvinderne.

Derfor:

... giver vi kvinderne bind, sæbe og en spand til vand, så de kan vaske sig selv og deres bind.

... bygger vi badefaciliteter, så kvinderne kan komme i bad, uden at det foregår i familiens midtpunkt i hjemmet.

... taler vi om menstruation både med piger og drenge, kvinder og mænd. Vi punkterer myter, som stigmatiserer kvinderne eller vildleder dem i forhold til menstruation.

Bæredygtige alternativer

Bæredygtige alternativer

DRC sigter mod at nedbringe det miljøbelastende aftryk i de flygtningelejre, vi arbejder i. Hygiejneartikler er faste komponenter i vores arbejde. Derfor opfordrer vi til, at der vælges så bæredygtige hygiejnebind som muligt, f.eks. Safepad fra Real Relief.

Kulturelle normer - og dermed behov - er forskellige fra kvinde til kvinde, når det gælder produkter til menstruation. Derfor forsøger vi at gøre valgfriheden så stor som mulig ved at tilbyde midler til køb af det menstruationsprodukt, som kvinder på flugt foretrækker.

Siden er tagget med