Kvinder på flugt

Kvinder syr deres egne bind for at forhindre farlige infektioner

I verdens største lejr for fordrevne har en gruppe kvinder fået en god idé. Formålet er at skabe bevidsthed om god hygiejne og forhindre farlige underlivsinfektioner. Her er historien om, hvordan en simpel idé har skabt stor forandring for fordrevne kvinder og piger i Bangladesh.

Kvinders produktion af genanvendelige hygiejnebind forebygger alvorlige infektioner i verdens største lejr for fordrevne. Sina Hasan/ DRC Bangladesh

Kvinders produktion af genanvendelige hygiejnebind forebygger alvorlige infektioner i verdens største lejr for fordrevne. Sina Hasan/ DRC Bangladesh

"Det er ikke noget, vi taler om"

'Rohingya-flygtningelejren' i Cox's Bazar, Bangladesh, er hjemsted for over 200.000 familier. De flygtede over grænsen fra nabolandet Myanmar for at søge tilflugt i 2017.  Omkring en million fordrevne rohingyaer bor i dette område, og halvdelen af dem er kvinder og piger.

For alle andre kvinder og piger er god menstruationshygiejne en integreret del af sundheden og trivslen for kvinder og piger på flugt. Dårlig menstruationshygiejne kan medføre store gener og alvorlige infektioner, som kan resultere i infertilitet og fødselskomplikationer.

Desværre er adgangen til god hygiejnisk praksis stærkt begrænset et sted som Cox's Bazar. Yasmin fra Camp 11 fortæller:

”Kvindelig hygiejne bliver ofte overset i vores lejr. Som følge er vi piger og kvinder overladt til at finde ud af det selv. Mange er tvunget til at genbruge gamle klude. Og det er ikke noget, vi taler med nogen om.«

18-årige Yasmin er en af et stigende antal kvinder i lejren, der nu kan sy sine egne hygiejnebind. Det gavner pigernes og kvindernes helbred, trivsel og værdighed.

Vi har ingen penge til at købe hygiejnebind, så vi plejede at bruge gamle stykker tøj, hvilket medførte en masse kløe og infektioner.

Minara, 33. Lejr 8W, Cox's Bazar

Idé udløst af tragisk dødsfald

For et år siden døde Shamsun Nahar, en anden ung kvinde i rohingya-lejren, af endetarmskræft i en alder af 25 år. Ifølge hendes naboer havde hun også andre komplikationer såsom urinvejsinfektion, hvilket hun fortalte dem, mens hun var i live. Hendes tragiske død gjorde et stort indtryk på de lokale rohingya-kvinder. Derfor begyndte de at tale indbyrdes om deres bekymringer vedrørende kvindelig hygiejne.

Ikke længe efter Shamsuns død kom en gruppe kvinder fra Camp 8W til DRC Dansk Flygtningehjælps beskyttelsesteam med en idé. De ville producere hygiejnebind til sig selv og andre kvinder i lejren for at øge renligheden og forhindre alvorlige infektioner. Vores lokale medarbejdere tog godt imod idéen og gjorde, hvad de kunne, for at få det til at ske.

Ved udgangen af marts 2022 havde 94 kvinder og piger modtaget materialer og træning. Nu kan de sy og sikkert bruge de genanvendelige hygiejnebind. En af kvinderne er Minara, 33. Hun er glad for, at hun nu har en mere sikker og nemmere løsning end før:

"Vi har ingen penge til at købe hygiejnebind, så vi plejede at bruge gamle stykker tøj, hvilket medførte en masse kløe og infektioner. For to år siden gav en NGO os nogle engangsbind. Vi brugte dem i et par måneder, før vi løb tør, og vi modtager ikke længere sådan nogle bind. Men nu har DRC hjulpet os til at lave vores egne genanvendelige hygiejnebind."

De hjemmesyede hygiejnebind er lavet af stof og kan vaskes og genbruges. Sina Hasan / DRC Bangladesh

De hjemmesyede hygiejnebind er lavet af stof og kan vaskes og genbruges. Sina Hasan / DRC Bangladesh

"Hvis vi ikke kan opretholde en god hygiejnisk praksis omkring vores menstruation, vil hele vores liv være truet. Det er især vigtigt for unge piger som os."

Nur Kalima, 16. Lejr 11, Cox's Bazar

Gavner helbred og trivsel

Kvinderne modtager stof, saks, nåle, undertøj og andre materialer til at fremstille og bruge de genanvendelige hygiejnebind. Vores personale instruerer dem også i sikker brug og hygiejnisk vedligeholdelse, fortæller medarbejder Joynab Akter:

"Vi følger hygiejneanvisningerne fra lægerne. Kvinderne instrueres i at skifte bind inden for 4 til 6 timer, og vi lærer dem, hvordan man vasker og tørrer bindene ordentligt. Vi er virkelig glade for at se, hvordan det gavner deres helbred og trivsel."

16-årige Nur Kalima, der bor i Camp 11, understreger, hvor vigtigt det er at være bevidst om god hygiejne:

"Hvis vi ikke kan opretholde god hygiejnisk praksis omkring vores menstruation, vil hele vores liv være truet. Det er især vigtigt for unge piger som os. "

Gruppe af kvinder syer hygiejnebind i Camp 8W. Produktionsomkostningerne for hvert genanvendelige bind er kun 0,1 Euro. Sina Hasan / DRC Bangladesh

Gruppe af kvinder syer hygiejnebind i Camp 8W. Produktionsomkostningerne for hvert genanvendelige bind er kun 0,1 Euro. Sina Hasan / DRC Bangladesh

Teknikker og bevidsthed spredes som ringe i vandet

94 kvinder og piger har lært at sy genanvendelige hygiejnebind. Men det kommer mange flere fordrevne kvinder og piger til gavn. Mere end tusind bind er blevet produceret, og kvindernes nye viden deles bredt i lejren. Kvinderne deler også de særlige syteknikker, så andre kvinder i lejren selv kan lave bind og undervise andre.

Når kvinder og piger er beskyttet, spreder fordelene sig til hele familien og til sidst til hele lejren. Det konstaterer Minara fra Camp 8W:

"Min nabo takkede mig efter at have brugt et af vores bind, og de er også meget værdsat af unge piger. Det nytter ikke noget at være genert. Vi er nødt til at dele denne vigtige viden blandt piger og kvinder i hele lejren. Så kan vi forhindre, at flere bliver alvorligt syge."

 

Interview af: Joynab Akter, Moni Akter og Sina Hasan

Det nytter ikke noget at være genert. Vi er nødt til at dele denne vigtige viden blandt piger og kvinder i hele lejren. Så kan vi forhindre, at flere bliver alvorligt syge.

Minara, 33. Lejr 8W, Cox's Bazar

Læs mere om