Giv kvinder tryghed, når de er på flugt.
Støt med 125 kr. i tre måneder.
Støtten går bl.a. til at sikre kvinder beskyttelse i ‘safe houses’.
Tak fordi du hjælper
Støt
Hvad er et 'safe house'?
Et 'safe house' er et slags krisecenter for kvinder og piger på flugt, der har brug for beskyttelse. Her får de en seng at sove i, mad, rent tøj på kroppen og psykologisk krisehjælp til at bearbejde de voldsomme oplevelser, de har været igennem.
Mange kvinder på flugt tør ikke at lægge sig til at sove af frygt for at blive udsat for et overgreb i løbet af natten. Hvorend de går, må de kigge sig over skulderen, fordi voldelige og seksuelle overgreb er et hyppigt anvendt krigsvåben.
Det er derfor afgørende, at kvinder og piger på flugt har et sted at gå hen, når de har været udsat for vold eller er bange for at blive udsat for et overgreb.
Hver nat, en pige ikke har en seng at sove i, er en nat, hvor hun er i fare. Uden støtte kan vi ikke fortsætte det vigtige arbejde med at drive 'safe houses'.
Her ses et af vores 'safe houses' i en transitlejr i Colombia.
"De holdt mig som gidsel i mere end en uge, før jeg kunne flygte."
Aziza
Aziza gennemlevede et mareridt som gidsel
Aziza drev en velfungerende butik i Den Centralafrikanske Republiks hovedstad Bangui. Men da uroligheder og vold mellem militærfraktioner brød ud i 2013, måtte Aziza efterlade alt.
Sammen med sine børn flygtede hun fra byen. Under flugten blev hun kidnappet af oprørere, der tog hende som gidsel. De holdt hende fanget og behandlede hende umenneskeligt.
Efter en uge i oprørernes brutale greb lykkedes det Aziza at slippe fri. Da hun vendte tilbage til Bangui med sine seks børn, hvoraf den yngste kun var to år gammel, fandt Dansk Flygtningehjælp hende og sørgede for, at hun og børnene kom i sikkerhed.
Støtten fra USA forsvinder
Støtten fra USA – vores næststørste donor – forsvinder. Det betyder blandt andet, at vi ikke kan hjælpe kvinder og piger, der lever på flugt, i samme grad som tidligere.
Vi advarer om katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker, der er tvunget på flugt og lever i konfliktramte og skrøbelige lande.
Vi beder derfor indtrængende om din hjælp til at kunne fortsætte vores arbejde for piger og kvinder på flugt.
Det går din støtte til
'Safe houses', hvor kvinder, piger og børn kan overnatte i tryghed
Psykogisk krisehjælp til at bearbejde voldsomme oplevelser
Basale fornødenheder som tøj, hygiejnebind og sæbe
Iværksætter-træning og økonomisk hjælp til at opstarte små forretninger, så kvinderne kan blive økonomisk uafhængige
Etablering af låne-sparegrupper, hvor kvinder kan lave en fælles opsparing til brug i akutte situationer