Hvor mange flygtninge er der i verden?
De seneste tal FN fortæller, at der er over 120 millioner på flugt lige nu. Det går desværre den forkerte vej flere steder i verden, og antallet af fordrevne i verden er 3-doblet på bare 12 år.
3-dobling af flygtninge og fordrevne på 12 år
Ved udgangen af 2023 var 117,3 millioner mennesker verden over tvunget på flugt fra deres hjem på grund af forfølgelse, konflikt, vold, menneskerettighedskrænkelser og alvorlige offentlige uroligheder.
De første fire måneder af 2024 har desværre ikke bragt nogen bedring til den statistik. FN forventer, at antallet allerede har oversteget 120 millioner i slutningen af april.
Det er en tredobling af antallet af flygtninge og fordrevne i verden på bare 3 år.
Flere og flere på flugt år efter år
Denne triste stigning til 117,3 millioner mennesker i slutningen af 2023 repræsenterer en alarmerende stigning på 8 % eller 8,8 millioner flere mennesker sammenlignet med året før.
Dette fortsætter en tragisk trend med stadigt stigende antal fordrevne gennem de sidste 12 år.
1 ud af 69 mennekser i verden er nu på flugt
Det er hjerteskærende at tænke på, at én ud af hver 69 mennesker på vores planet nu er tvunget på flugt. Det er næsten dobbelt så mange som for bare ti år siden, hvor én ud af hver 125 mennesker stod over for samme skæbne.
Disse tal fortæller en historie om lidelse og mennesker, der tvinges til at forlade alt, hvad de kender og elsker, i håb om at finde sikkerhed og fred.
Det er en global krise, der kalder på vores opmærksomhed og medfølelse.
Charlotte Slente, generalsekretær for DRC Dansk Flygtningehjælp