Livet som flygtning

Rohingyaerne i Bangladesh: Verdens største flygtningelejr

I det sydlige Bangladesh har flere end 920.000 rohingya-flygtninge fra Myanmar søgt tilflugt i Cox’s Bazar-området, der også kaldes “verdens største flygtningelejr”. Her lever beboerne med risikoen for sygdomsudbrud, brand, monsunregn og uden udsigt til at kunne vende hjem igen.

Cox's Bazar i Bangladesh er verdens største flygtningelejr.

Cox's Bazar i Bangladesh er verdens største flygtningelejr.

Cox's Bazar er hjem for 920.000 rohingyaer

I efteråret 2017 flygtede omkring 700.000 rohingyaer fra en bølge af vold og forfølgelse i Myanmar. De flygtede til Cox's Bazar-distriktet i nabolandet Bangladesh. Her slog de sig ned i et område, hvor mange  rohingyaer før dem havde søgt tilflugt.

Mange medbragte kun det tøj, de havde på, da deres huse og landsbyer blev angrebet, ødelagt og sat i brænd.

Selvom det er et af verdens tættest befolkede lande, huser Bangladesh i dag verdens største – og stadig voksende – flygtningebebyggelse. Her er flere end 30 lejre nu er blevet hjem for 920.000 rohingyaer.

I dag er der gået fire år siden den seneste masseflugt fra Myanmar. Men de flygtede rohingyaer stadig ikke udsigt til at kunne vende hjem.

Fakta om Cox's Bazar

Brand og monsunregn i Cox’s Bazar

Brand og monsunregn i Cox’s Bazar

Alene befolkningstætheden i lejrene udgør en alvorlig fare for flygtningene. De fleste beboelser består af bambus og presenning, og en brand kan hurtigt opstå og sprede sig.

Denne fare blev på tragisk vis til virkelighed den 22. marts 2021, da en ødelæggende brand spredte sig i lejren. Flere mennesker døde i flammerne, og næsten 10.000 hjem brændte ned til grunden. Cirka 50.000 mennesker blev igen hjemløse.

"Pludselig brændte det overalt omkring os," fortæller Mariam.

Sammen med sin mand og deres børn er hun en af de mange rohingyaflygtninge, der ankom til Cox's Bazar i 2017. De er en af de mange familier, der blev ramt af den voldsomme brand i marts 2021.

"Vi måtte flygte med det samme. Alle løb forvirrede rundt, og jeg mistede mine børn af syne. Jeg ledte efter børnene i to dage og fandt dem heldigvis til sidst med hjælp fra Dansk Flygtningehjælp.”

Frygt for den kommende regntid

Frygt for den kommende regntid

Som om det ikke var nok, opstod branden, mens folk i flygtningelejren forberedte sig på den årlige monsunsæson. Det gjorde de med hjælp fra regeringen i Bangladesh, FN og Dansk Flygtningehjælp og andre organisationer. Regntiden i Bangladesh løber fra juni til oktober. I disse måneder stiger risikoen for oversvømmelser, cykloner, skybrud og mudderskred drastisk.

“Regntiden oversvømmer lejrene. Hvis vi ikke agerer i tide, ved vi, at folk vil miste deres hjem og ejendele igen.”

Det fortæller Sumitra Mukherjee, der er landedirektør for Dansk Flygtningehjælp i Bangladesh.

“Ofrene for branden i marts er endnu mere udsatte nu. Samtidig er der en risiko for, at vores mulighed for at reagere på oversvømmelserne ikke vil være tilstrækkeligt. Derfor skal vi allerede nu sikre midler til at hjælpe dem. Vi skal både bygge nye hjem til brandens ofre og forberede dem og andre flygtninge på monsunsæsonen."

Mariam og hendes familie frygter også den kommende regntid og er bekymrede for, hvordan de skal klare sig gennem monsunen.

"Jeg ved ikke, hvordan vi skal overleve, når regntiden starter," siger hun.

Fakta om rohingyakrisen

Hvem er rohingyaerne?

Rohingyaerne er en etnisk minoritet i Myanmar. De er overvejende muslimer, mens flertallet i landet er buddhister. Rohingyaerne kommer hovedsagelig fra staten Rakhine i det nordlige Myanmar. Men en bølge af etnisk vold har drevet hundredetusinder af rohingyaer på flugt til nabolandet Bangladesh. Her bor de primært i Cox’s Bazar-distriktet.

Hvordan startede rohingyakrisen

I 1982 blev Myanmars rohingyaer nægtet statsborgerskab, hvilket i realiteten gjorde dem statsløse. Siden da er gruppen flere gange blevet udsat for vold og forfølgelse, og de er blevet nægtet basale rettigheder. Den største udvandring af rohingyaer fra Myanmar begyndte sidst på sommeren i 2017. Her flygtede flere end 700.000 rohingyaer til nabolandet Bangladesh i løbet af få måneder.

I dag bor der flere end 920.000 rohingyaer i Cox’s Bazar-distriktet i Bangladesh. Den store tilstrømning af flygtninge betyder, at omkring 444.000 lokale indbyggere i værtssamfundet nu også har behov for humanitær hjælp. Samtidig har COVID-19-pandemien øget behovet for støtte blandt yderligere 509.000 lokale indbyggere i området. Ifølge FN har ca. 1,8 millioner mennesker i Cox’s Bazar-distriktet altså brug for humanitær støtte.

Hvad gør Dansk Flygtningehjælp for rohingyaerne?

DRC Dansk Flygtningehjælp har været aktiv i Bangladesh siden 2017, da den seneste - og største - gruppe rohingyaflygtninge ankom. Fire år senere arbejder vi stadig i ti rohingya-lejre og to lokalsamfund, hvor vi yder forskellige former for hjælp:

  • Vi leder og udvikler lejrene for at forbedre bo- og leveforholdene for indbyggerne.
  • Vi yder individuel beskyttelse og identificerer og udvikler støttemuligheder for udsatte børn og voksne.
  • Vi giver støtte til praktisk uddannelse, indkomstskabende aktiviteter og miljøbeskyttelse.
  • Vi reparerer og vedligeholder boliger.

Dansk Flygtningehjælp har været aktiv i Bangladesh siden 2017. Her ydede det første hold nødhjælp til de flygtende rohingyaer og værtssamfundet, hvor folk ofte selv er fattige og har få ressourcer.

Læs mere om