Livet som flygtning

Sufaira trodser håbløsheden i verdens største flygtningelejr

Børn, der har overværet drab og er flygtet for at redde livet. Forældreløse børn. Børn udsat for overgreb og tvangsægteskab. Børn, hvis hjem er brændt ned eller skyllet væk. Syge og handicappede børn. Børnene i Cox's Bazar har mange skæbner, men alle kæmper de for at klare sig. Sufaira er en af dem.

Støt
Sufaira er forældreløs og bor med sin bedstemor og lillesøster i verdens største flygtningelejr i Cox's Bazar, Bangladesh. DRC

Sufaira er forældreløs og bor med sin bedstemor og lillesøster i verdens største flygtningelejr i Cox's Bazar, Bangladesh. DRC

Flygtede fra blodige angreb

Midt imellem Indien og Myanmar ligger Bangladesh. Landet er tre gange større end Danmark, men huser omtrent 30 gange så mange mennesker, så det er tætbefolket. Men i et lille område af provinsen Cox’s Bazar i landets sydligste del er befolkningstætheden endnu større end landsgennemsnittet. Her ligger 33 klynger af interimistiske bambushytter, der tilsammen er kendt som verdens største flygtningelejr.

I det kun 13 kvadratkilometer store område har knap en million mennesker fra det muslimske rohingya-mindretal i Myanmar fundet tilflugt, efter at være blevet fordrevet fra deres hjemland med vold og magt.

Godt halvdelen af lejrens beboere er under 17 år, og mange af børnene lever med traumerne efter at have overværet grufulde drab på venner, naboer og familiemedlemmer. Af samme grund, eller fordi de er blevet væk fra deres forældre under flugten fra rædslerne, er mange af børnene forældreløse.

Sufaira er et af de mange børn i lejren, der har mistet sine forældre. Hun er 11 år gammel og har boet her et par år. Hendes far døde hjemme i Myanmar, da hun var bare fire år gammel, og lillesøster Umaira stadig lå i deres mors mave. Samme år var den lille familie nødt til at flygte fra de blodige angreb på rohingyaernes landsbyer.

Sammen med bedstemoren kom de først til Shyamlapur-flygtningelejren i nabolandet Bangladesh. Her boede de i nogle måneder. En dag sagde moren: ”Jeg skal lige hente noget i nødhjælpscenteret.” Hun kom aldrig tilbage.

Mens de andre piger i klassen falder fra, insisterer Sufaira på at blive ved med at gå i skole. Hun drømmer om en dag at få et godt job og bygge et hus til bedstemoren. DRC

Mens de andre piger i klassen falder fra, insisterer Sufaira på at blive ved med at gå i skole. Hun drømmer om en dag at få et godt job og bygge et hus til bedstemoren. DRC

Farligt efter mørkets frembrud

Sufaira sidder tappert og fortæller sin livshistorie. Det er tydeligt, at hun forsøger at være stærk. Det er hun også nødt til at være.

Livet i lejren er barskt for alle børn, men især for piger. Overgreb, krænkelser og trafficking er reelle daglige trusler, så man skal vide at begå sig med kløgt og snilde. For eksempel holde sig til de store veje og undgå at gå ud efter mørkets frembrud. Hvilket kan være svært, for de hjemmebyggede hytter har ikke egne latriner.

DRC Dansk Flygtningehjælp har været i Cox’s Bazar siden 2017. Vi har blandt andet opstillet sikre latriner og badefaciliteter, og vi har sat gadelamper op langs hovedvejene, så det er blevet tryggere at færdes, efter mørket er faldet på.

Lillesøster med Downs syndrom

Efter morens forsvinden tog bedstemoren de to piger med til lejren i Cox’s Bazar. Her har de tre nu deres egen lille hytte, og Sufaira går i femte klasse på en af skolerne i lejren. De andre piger i klassen er begyndt at falde fra, men Sufaira insisterer på at fortsætte. Hun vil gerne uddanne sig til sygeplejerske eller læge, fortæller hun. En, der kan hjælpe ældre som hendes bedstemor, så de kan få en god alderdom.

Som det er nu, hjælper Sufaira bedstemoren med at styre husholdningen og passe på lillesøster Umaira, som er født med Downs syndrom. Hun er seks år gammel, men har ikke noget sprog – eller i hvert fald er det kun Sufaira og til dels bedstemor, der kan forstå, hvad hun siger.

”Jeg ved, at Umaira aldrig vil slippe af med sit handicap, men jeg vil altid være der for hende.”

Sufaira

Katastrofale brande breder sig nemt

Katastrofale brande breder sig nemt

Sufaira er bekymret for Umairas helbred og fremtid. I lejren er det småt med adgang til sundhedsfaciliteter og lægehjælp, og derfor er livet så meget mere skrøbeligt for dem, der lever med sygdom eller handicap.

Samtidig er livet bare skrøbeligt her. For alle. Jævnligt opstår der brand i en af bambushytterne, hvor der bliver lavet mad over åben ild. Og det kan gå rigtig galt. De tætte bebyggelser er opskriften på katastrofale brande, der kan brede sig skræmmende hurtigt. Senest jævnede en lejrbrand 2.000 hytter, 21 skoler og en række sundhedscentre med jorden.

Livsvigtig monsunsikring

Livsvigtig monsunsikring

Et andet ødelæggende element er den frygtede monsun, der hvert år rammer området med ubønhørlig regn i op til tre måneder ad gangen. Det er ikke tilladt at erstatte lejrens spinkle bambushytter med mere permanente og dermed robuste boliger, og derfor mister mange tusind mennesker hvert år deres hjem til monsunens vandmasser, der fører livsfarlige mudderskred og oversvømmelser med sig.

DRC Dansk Flygtningehjælp har gennem flere år hjulpet med at sikre lejrens stier og skrænter mod monsunens ødelæggelser, og vi uddeler bambus, presenninger og sandsække til forstærkning og beskyttelse af beboernes hytter. 

Vi sikrer skrænter med trapper og afløb, og vi uddeler sandsække, bambus og presenninger, så beboerne kan beskytte deres boliger mod vandmasserne. DRC

Vi sikrer skrænter med trapper og afløb, og vi uddeler sandsække, bambus og presenninger, så beboerne kan beskytte deres boliger mod vandmasserne. DRC

Børn får hjælp til at bearbejde traumer

Indsatserne for at monsunsikre flygtningelejren i Cox's Bazar har højnet sikkerheden betydeligt. Alligevel er der hvert år en del af lejrens beboere, der mister deres hjem til de voldsomme vandmasser. Når det sker, sørger vi for midlertidigt husly, og vi sikrer, at børn, der er kommet væk fra deres forældre eller værger, får mad, tørt tøj og psykologisk krisehjælp.

Når det er muligt, hjælper vi børnene med at blive genforenet med deres omsorgspersoner.

Mange børn og unge i lejren lider af depressioner og posttraumatisk stress, forårsaget af mange voldsomme oplevelser og en hård hverdag. Vores højt specialiserede medarbejdere yder psykosocial støtte, som hjælper dem med at bearbejde sorg og traumer.

Vi driver også det, vi kalder børnevenlige steder. Her kan børn lege, tegne og hygge sig i trygge rammer og med nærværende voksne. På vores ungdomscentre kan de lidt ældre dyrke det sociale fællesskab og dele hverdagens bekymringer. 

Bader og leger i beskidt vand

Med mere end en halv million børn og unge i lejren i Cox’s Bazar er behovet for hjælp og støtte enormt, og mange børn er overladt til sig selv. Uden opsyn leger de langs skrænterne i den kuperede lejr og bader i søer og vandløb bestående dels af regnvand, dels af spildevand fra de mange husholdninger, der ikke har kloakering.

Det beskidte vand er et yndet ynglested for smittebærende myg, og i kombination med manglen på hygiejne- og sundhedsfaciliteter er børnene i stor risiko for at blive ramt af malaria, dengue-feber og en række alvorlige hudsygdomme. 

Børnene i lejren risikerer alvorlige sygdomme, når de leger ved og bader i beskidt afløbsvand. DRC

Børnene i lejren risikerer alvorlige sygdomme, når de leger ved og bader i beskidt afløbsvand. DRC

”En dag bygger jeg et stærkt hus til min bedstemor. Og jeg vil altid tage mig af min søster.”

Sufaira

Omsorgsfuld storesøster

Omsorgsfuld storesøster

Sufaira viser rundt i området omkring familiens hytte. Skrænterne er blevet monsunsikret med sandsække langs hytterne og betontrapper med afløb i siden. Lige nu er der tørt i lejren, og der er lang tid, til monsunen rammer. Umaira laver et peace-tegn til ære for fotografen, og Sufaira lægger armen om sin lillesøsters skulder.

”En dag bygger jeg et stærkt hus til min bedstemor. Og jeg vil altid tage mig af min søster,” siger hun.

En glemt flygtningekrise

På trods af, at der alene i Cox's Bazar lever næsten én million rohingya-flygtninge under usle og farlige forhold, er flygtningekrisen i Bangladesh en af verdens glemte kriser.

Den får nærmest ingen opmærksomhed i medierne, og verdenssamfundets lande og institutioner har blikket rettet mod andre kriser. Af samme grund halter det med international støtte til at løse problemerne og hjælpe de mange rohingyaer, der er flygtet fra etnisk udrensning i hjemlandet Myanmar.

Men vi har ikke glemt dem, og vores medarbejdere knokler hver dag for at gøre livet i lejren nemmere og mere sikkert - ikke mindst for de mange børn, der kæmper for at klare sig. Du kan støtte vores indsats herunder.

Fakta om rohingyakrisen

Hvem er rohingyaerne?

Rohingyaerne er en etnisk minoritet i Myanmar. De er overvejende muslimer, mens flertallet i landet er buddhister. Rohingyaerne kommer hovedsagelig fra staten Rakhine i det nordlige Myanmar. Men en bølge af etnisk vold har drevet hundredetusinder af rohingyaer på flugt til nabolandet Bangladesh. Her bor de primært i Cox’s Bazar-distriktet.

Hvordan opstod rohingyakrisen

I 1982 blev Myanmars rohingyaer nægtet statsborgerskab, hvilket i realiteten gjorde dem statsløse. Siden da er gruppen flere gange blevet udsat for vold og forfølgelse, og de er blevet nægtet basale rettigheder. Den største udvandring af rohingyaer fra Myanmar begyndte sidst på sommeren i 2017. Her flygtede flere end 700.000 rohingyaer til nabolandet Bangladesh i løbet af få måneder.

I dag bor omkring 950.000 rohingyaer i Cox’s Bazar-distriktet i Bangladesh. Den store tilstrømning af flygtninge betyder, at omkring 444.000 lokale indbyggere i værtssamfundet nu også har behov for humanitær hjælp. Samtidig øgede COVID-19-pandemien behovet for støtte blandt yderligere 509.000 lokale indbyggere i området.

Hvad gør Dansk Flygtningehjælp for rohingyaerne?

DRC Dansk Flygtningehjælp har været aktiv i Bangladesh siden 2017, da den seneste større gruppe af rohingyaer flygtede ind over grænsen fra Myanmar. Her ydede vi nødhjælp til de flygtende rohingyaer og værtssamfundet, hvor folk ofte selv er fattige og har få ressourcer.

Seks år senere er vi stadig massivt til stede og yder forskellige former for hjælp:

  • Vi leder og udvikler en del af lejrene for at forbedre bo- og leveforholdene for indbyggerne.
  • Vi yder individuel beskyttelse og identificerer og udvikler støttemuligheder for udsatte børn og voksne.
  • Vi giver støtte til praktisk uddannelse, indkomstskabende aktiviteter og miljøbeskyttelse.
  • Vi reparerer og vedligeholder boliger.

Siden er tagget med