Støtteerklæring

SKRIV UNDER: Ingen skal dø på Middelhavet!

Vi tror på, at det er muligt at undgå. Derfor arbejder vi for, at Europa må sikre effektive redningsaktioner, øge hjælpen i nærområderne og sørge for flere sikre veje til at søge om beskyttelse i EU. Skriv under NU!

Photo credit: Ios/Zuma/Ritzau Scanpix

Mennesker på flugt sætter sig kun i de usikre gummibåde og overfyldte joller, fordi de flygter fra et alternativ, som er endnu værre: Krig, forfølgelse og fattigdom.

DRC Dansk Flygtningehjælp

Sådan hjælper vi

Sådan hjælper vi

Siden 2014 er flere end 26.000 personer enten døde eller forsvundet i forsøget på at krydse Middelhavet ifølge Den Internationale Organisation for Migration. Vi mener, at det er muligt at undgå, at så mange mennesker mister livet.

  • Vi er til stede langs de større migrationsruter i både oprindelses-, transit- og modtagerlandene. Vi yder basal nødhjælp, yder støtte til dem som har været udsat for rettighedskrænkelser, informerer om rettigheder og risici og understøtter flygtninge og migranters muligheder for at arbejde og integrere sig, hvor de opholder sig. 
  • Vi arbejder politisk for, at der skal være flere sikre veje til at søge om beskyttelse i EU, for mere effektive redningsaktioner på Middelhavet og for rettidig og værdig modtagelse og adgang til at søge asyl.
Sådan arbejder vi for mennesker på flugt

Sådan arbejder vi for mennesker på flugt

Dansk Flygtningehjælp er Danmarks største NGO. Vi er til stede i 40 lande verden over for at sikre mennesker på flugt et værdigt liv – et liv uden sult, sygdom og frygt for fremtiden.

Vores indsats favner bredt. Vi rykker ud med akut, humanitær hjælp, når kriser og konflikter rammer – og vi bliver for at hjælpe flygtninge og fordrevne hele vejen: i eksil, under bosættelse og integration i et nyt land og efter hjemkomst.

Vi skaber adgang til mad, vand og husly, behandler traumer, sikrer børn skolegang og rydder jord for livsfarlige miner, så familier kan vende sikkert hjem.

Hvorfor beder vi om e-mail og telefonnummer?

Dansk flygtningehjælp er en civilsamfundsorganisation. Så vi arbejder på at forankre vores holdninger i det danske civilsamfund. Derfor beder vi danskere om at tilkendegive, at de er enige i vores sager gennem underskriftsindsamlinger. 

Når man beder om underskrifter, er man også forpligtet til at være transparent med, hvad de bruges til. Hos os er det en måde at hæve vores stemme over for politikerne, når vi har en folkelig forankret opbakning. Det er også en måde at få danskere i tale på, som vi ellers ikke har mulighed for at kommunikere direkte med.

Alternativet til direkte kommunikation om flygtningekriser, politiske tiltag mm. er gennem massemedier, hvor den gratis taletid er kort. Vi har forpligtet os på at bruge indsamlede midler bedst muligt. Og det mener vi ikke er at kommunikere gennem betalte annoncer til de mennesker, som vi ville kunne sende en e-mail i stedet.

Derfor spørger vi om e-mail. Vores arbejde er afhængigt af indsamlede midler både gennem private donationer og eks. vores årlige landsindsamling. Vi ringer ud til danskere for at få opbakning til begge. Derfor spørger vi om telefonnumre. 

Siden er tagget med