Støtteerklæring

SKRIV UNDER: Familier skal have adgang til nødhjælp i Gaza

90 % af Gazas befolkning er fordrevet fra deres hjem. Konflikten har kastet befolkningen ud i et hidtil uset niveau af nød, hvor de mangler både mad, medicin, bolig og vand. Vi fordømmer Israels blokade af humanitær nødhjælp til Gaza. Skriv under og vis, at du er enig i, at blokaden skal ophæves.

Støt

At blokere nødhjælp er ikke blot umenneskeligt – det er en klar overtrædelse af den internationale humanitære lov.

Dansk Flygtningehjælp

Vi fordømmer Israels blokade af humanitær hjælp til Gaza!

Vi fordømmer Israels blokade af humanitær hjælp til Gaza!

Vi er rystede over Israels beslutning om at blokere al humanitær hjælp til Gaza, herunder livsnødvendige forsyninger som mad, vand og medicin.

Denne handling udgør kollektiv afstraffelse af over to millioner palæstinensere, hvilket forværrer krisen og driver befolkningen ud i yderligere sult og desperation.

Efter 15 måneder med krig er Gazas sundhedssystem ved at kollapse, den basale infrastruktur er ødelagt, og familier kæmper desperat for at finde mad og vand.

Blokaden bliver brugt som et politisk våben, hvilket rammer dem, der har allermest brug for hjælp.

Skriv under og vis, at du er enig i, at blokaden skal ophæves. Familier i Gaza skal ikke nægtes adgang til humanitær hjælp. Lad os sammen opfordre det internationale samfund til at stoppe den gentagne fordrivelse af Gazas befolkning. 

Vi opfordrer på det kraftigste Det internationale samfund til at:

Vi opfordrer på det kraftigste Det internationale samfund til at:

  • Sikre øjeblikkelig og ubetinget adgang til humanitær hjælp.
  • Sikre, at International Humanitær Ret overholdes, så vi kan beskytte civile.
  • Sikre, at den israelske stat stopper den systematiske fordrivelse af Gazas befolkning.
Skriv under

"Jeg er blevet fordrevet seks gange [...] Alle flygtede på grund af voldsomme bombardementer og ødelæggelser. Jeg så scener, jeg aldrig havde forestillet mig – mennesker liggende på gaderne, kropsdele spredt overalt, og vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre."

– Sultan, en fordrevet person fra Gaza City.

Rapport afslører systematisk fordrivelse

Rapport afslører systematisk fordrivelse

Vores rapport ’Lidelse som Politik’ afslører, at Israel gentagne gange har fordrevet Gazas befolkning gennem tvang. Det har forårsaget ekstremt stor skade og lidelse i Gaza. Rapporten er udarbejdet af Dansk Flygtningehjælp, Agricultural Development Association og Women’s Affairs Centre.

Siden oktober 2023 er over 90 % af Gazas befolkning blevet fordrevet. Rapporten afslører, at individer i gennemsnit er blevet fordrevet seks gange og helt op til 19 gange på et år.

Vi opfordrer til, at Israel overholder den Internationale Humanitære Ret og minder om, at alle stater har en forpligtelse til at forhindre folkedrab.

Israels handlinger kan udgøre overtrædelser af artikel II i Folkedrabskonventionen. Myndighedernes bevidste politik nægter mennesker i Gaza deres grundlæggende rettigheder under menneskerettighedslovgivningen og International Humanitær Ret.

Manglende handling gør ikke kun straffrihed mulig. Det Internationale samfund risikerer også at blive medskyldige i alvorlige overtrædelser af international lov.

Rapporten er baseret på dybdegående samtaler med 112 personer, der er fordrevet fra deres hjem i Gaza, og data fra 19 områder, hvor der bor omkring 32.000 mennesker.

Download rapporten

Spørgsmål og svar

Hvad bruger vi din underskrift til?

Dansk flygtningehjælp er en civilsamfundsorganisation. Det betyder blandt andet, at vi arbejder på at forankre vores holdninger i det danske civilsamfund. Derfor beder vi danskere om at tilkendegive, at de er enige i vores sager gennem underskriftsindsamlinger.

Når man beder om underskrifter, er man også forpligtet til at være transparent med, hvad de bruges til. Hos os er det en måde at hæve vores stemme over for politikerne, når vi har en folkelig forankret opbakning. Det er også en måde at få danskere i tale på, som deler vores holdninger, og som vi ellers ikke har mulighed for at kommunikere direkte med.

Hvorfor beder vi om e-mail og telefonnummer?

Alternativet til direkte kommunikation om flygtningekriser, politiske tiltag mm. er gennem massemedier, hvor den gratis taletid er begrænset. Vi har forpligtet os på at bruge vores indsamlede midler bedst muligt. Og det mener vi ikke, er at kommunikere gennem betalte annoncer til de mennesker, som vi bare kan sende en e-mail til i stedet. Derfor spørger vi om e-mail.

Vores arbejde er afhængigt af indsamlede midler gennem blandt andet private donationer, som vi bedst kan indsamle ved at ringer direkte til danskere for at få støtte. Derfor spørger vi om telefonnumre.

Skriv under

Siden er tagget med