Krig og katastrofer

Den humanitære situation i Sudan er katastrofal

Næsten 9 millioner mennesker er flygtet fra deres hjem i Sudan på grund af blodige kampe, der har spredt sig over store dele af landet.

Opdateret 16 apr 2024

Støt
Flere end 8 millioner børn, unge og voksne er fordrevet eller på flugt fra deres hjem i Sudan. Fødevareusikkerhed og fejlernæring er eksploderet.

Flere end 8 millioner børn, unge og voksne er fordrevet eller på flugt fra deres hjem i Sudan. Fødevareusikkerhed og fejlernæring er eksploderet.

Verdens største fordrivelseskrise foregår lige nu i Sudan

Blodige kampe har på et år tvunget næsten 9 millioner mennesker på flugt fra deres hjem i Sudan.

Titusindvis af børn, unge og voksne er dræbt eller såret. Fødevareusikkerhed og fejlernæring er eksploderet. Som det så ofte sker i en krig, er det de civile, der betaler den højeste pris.

Verdens største fordrivelseskrise foregår lige nu i Sudan. Flere millioner børn, unge og voksne er flygtet ud af landet til allerede pressede nabolande som Chad, Egypten, Sydsudan, Etiopien og Den Centralafrikanske Republik.

Kampene fortsætter og har spredt sig til mere end halvdelen af landet. Byer er blevet til kampzoner, flugtruter og forsyningslinjer er afbrudt

Ziggy Garewal, DRC Dansk Flygtningehjælps landechef i Sudan

25 millioner mennesker har brug for humanitær hjælp

25 millioner mennesker har brug for humanitær hjælp

”Den humanitære situation i Sudan er katastrofal. Kampene fortsætter og har spredt sig til mere end halvdelen af landet. Byer er blevet til kampzoner, flugtruter og forsyningslinjer er afbrudt, og humanitær hjælp er blokeret," fortæller vores landechef i Sudan, Ziggy Garewal. 

Lige nu har næsten 25 millioner børn, unge og voksne brug for humanitær hjælp. Godt 18 millioner står over for akut mangel på mad – inklusiv næsten 5 millioner, der er i risiko for en decideret sultkatastrofe.

Efter et år med krig er godt 4 millioner børn under 5 år allerede fejlernærede.

Tusindvis af familier er på flugt i Sudan lige nu

...

Mennesker er fordrevet fra deres hjem i Sudan.

...

Mennesker, der er flygtet til Sudans nabolande.

...

Flygtninge, der er vendt tilbage til Sydsudan efter de nye uroligheder i Sudan.

Krisen spreder sig til pressede nabolande

Krigen i Sudan har en dominoeffekt, der spreder den humanitære krise til andre lande i regionen. Der er kritisk behov for støtte også her.

Chad har det første år af krigen taget imod flere end 730.000 børn, kvinder og mænd, der er flygtet fra Sudan. Sydsudan har taget imod godt 630.000 flygtninge og Egypten mere end en halv million.

”Landene har generøst taget imod dem, der er tvunget på flugt fra Sudan på trods af, at de kæmper med deres egne enorme udfordringer,” siger Ziggy Garewal og fortsætter:

”Det internationale samfund må træde i karakter før, situationen i Sudan udvikler sig til en umenneskelig tragedie.”

På grund af manglende ressourcer og økonomiske midler bor der nu betydeligt flere i flygtningelejre og områder for fordrevne, end der faktisk er plads til. Lejrene er derfor ofte uhygiejniske, utrygge, og der er minimal adgang til helt basale services.

Dansk Flygtningehjælps arbejde i Sudan

Vi har arbejdet i Sudan og flere nabolande i en årrække.

Under denne akutte krise har vi særligt opmærksomhed på at tage hånd om de mange udsatte familier, der pludseligt er tvunget på flugt.

I DRC Dansk Flygtningehjælp har vi her særlig fokus på at hjælp de svageste flygtninge med viden om:

  • hvordan de overlever i de interimistiske lejre
  • hvordan de får mad
  • hvordan de kan få lægehjælp
  • hvordan de kan få anden hjælp
  • hvordan de kan komme videre

Hvor ligger Sudan?

De fleste fordrevne er flygtet inden for Sudans grænser. Men nabolandene Tchad, Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik, Egypten og Etiopien modtager lige nu et hastigt voksende antal flygtninge fra Sudan.

Siden er tagget med