Tema: Krigen i Ukraine

Fra overlevelse i kældre til sikkerhed i Moldova

At tilbringe uger eller måneder i underjordiske rum, lagre og små kældre er blevet alt for velkendt over hele Ukraine, siden krigen brød ud. 17-årige Anton husker tilbage på tiden i kælderen, mens hans by var under angreb.

Støt nu
I dette lille kælderrum tilbragte Anton og hans forældre to uger sammen med seks andre personer plus kæledyr, mens deres hjemby var under angreb. Privatfoto

I dette lille kælderrum tilbragte Anton og hans forældre to uger sammen med seks andre personer plus kæledyr, mens deres hjemby var under angreb. Privatfoto

"I den lille kælder var der lige præcis plads nok til ni personer – og nogle havde også taget deres små kæledyr med. Vi tilbragte to uger der."

Anton, 17 år

”Hele tiden hørte vi beskydninger”

Millioner er fordrevet siden den 24. februar 2022. Både internt og på tværs af grænser er de fleste flygtninge børn, kvinder og ældre.

Mange er flygtet til nabolandene Polen, Rumænien og Moldova. Her arbejder vi i DRC Dansk Flygtningehjælp for at støtte flygtninge og for at styrke indsatsen med at indkvartere dem i statsdrevne centre.

17-årige Anton er glad for at være væk fra bombningerne, men ked af at være langt væk fra hjemmet, vennerne og livet i Ukraine, som han savner. Han mindes de forgangne uger i sit krigsramte hjemland:

”I den lille kælder var der lige præcis plads nok til ni personer – og nogle havde også taget deres små kæledyr med. Vi - mine forældre og jeg - tilbragte to uger der. Stuvet sammen under nogle af de værste bombninger i Mykolaiv, vi havde oplevet siden krigen begyndte. Hele tiden hørte vi beskydninger. Nogle gange gik vi ud for at handle lidt på de markeder og i de butikker, der stadig var åbne.”

Ødelæggelserne i den sydlige storby Mykolaiv, hvor Anton og hans familie boede, er massive. DRC

Ødelæggelserne i den sydlige storby Mykolaiv, hvor Anton og hans familie boede, er massive. DRC

Løb tør for penge i USA

Anton og hans forældre forlod Ukraine i midten af marts, da bombningerne nær deres hjem i Mykolaiv blev intensiveret. De kørte gennem Odesa og fik lov at krydse grænsen til Moldova. Anton er under 18 år, og hans far er 66, hvilket betyder, at begge er lige uden for den aldersgruppe, der ellers forpligter dem til at tjene i hæren lige nu. Indtil videre er ukrainske kvinder fortsat fritaget for værnepligt og kan frit forlade landet.

”Vi kom til Chisinau og fik et værelse her på Refugee Accommodation Center,” fortæller Anton på flydende engelsk.

Familien tilbragte nogen tid på herberget, men tog så et fly til USA, hvor de har familie og venner. Efter næsten fem måneder var deres penge ved at slippe op, og de manglede en bil til at komme omkring, så de besluttede at vende tilbage til modtagecenteret i Moldova - også for at være tættere på hjemmet i Ukraine.

"Vi har det, vi har brug for her for nu. Der er plads til os, varmt vand og mad."

Antons mor

Vi skaber mere plads og bedre hverdagsliv

Centeret i Chisinau, hvor Anton og hans forældre bor, kan rumme 220 personer. Modtagekapaciteten er næsten fordoblet, siden vi i DRC Dansk Flygtningehjælp begyndte at støtte centret med nye køjesenge, vaskemaskiner, komfurer og køkkenudstyr og andet, der giver beboerne mulighed for at leve et hverdagsliv. De kan blive der, så længe de har brug for det.

”Vi har det, vi har brug for her for nu. Der er plads til os, varmt vand og mad,” siger Antons mor: ”Der er også husregler for at sikre, at vi alle bidrager til at holde stedet rent og i god stand.”

Staten driver 66 flygtningecentre i Moldova, der har 2,6 millioner indbyggere. Alle centre undtagen ét – i Chisinau – åbnede som reaktion på krigsudbruddet i Ukraine i februar 2022. Chisinau-centret var oprindeligt en børnehave, men blev omdannet til Moldovas nationale asylcenter i 2003.

Klar til at kæmpe for sit hjemland

Antons far har hørt nyt om deres kvarter hjemme i Ukraine, som for nylig blev ramt af 10-15 raketter.

Han er stadig ikke sikker på, hvor meget skade, der er sket på deres hus, eller hvor meget af det, der står tilbage. Han håber snart at kunne vende hjem.

Anton fylder 18 år til november. Medmindre krigen til den tid er forbi, vil han derefter blive bedt om at slutte sig til hæren.

Han vil gerne vende tilbage til Ukraine og kæmpe for sit land, fortæller han uden bekymring:

”Jeg er ikke bange for noget mere.”

Nyhedsbrev

Få indblik i vores arbejde for mennesker på flugt - og nyd godt af rabatter og andre tilbud fra shoppen.

Siden er tagget med