Tema: Krigen i Ukraine

Til dig, der støtter: Se, hvad du gør for ukrainere på flugt

Med støtte fra tusinder af danskere koordinerer Dansk Flygtningehjælp livreddende indsatser i Ukraine og nabolandene Polen, Moldova og Rumænien. Vores nødhjælpschef Christian Gad forklarer her, hvordan du er med til at hjælpe.

Støt
Hver dag flygter tusindvis af mennesker ud af Ukraine. De fleste er kvinder og børn. Her er en idrætshal i Moldova blevet omdannet til modtagecenter. DRC

Hver dag flygter tusindvis af mennesker ud af Ukraine. De fleste er kvinder og børn. Her er en idrætshal i Moldova blevet omdannet til modtagecenter. DRC

Massiv kriseindsats i og uden for Ukraine

Krisen i Ukraine er den største på europæisk jord siden Anden Verdenskrig. Og i dag, mere end et år efter krigen brød ud, er vi fortsat i fuld gang med at yde beskyttelse til de mange familier på flugt - både inde i Ukraine og i nabolandene Polen, Rumænien og Moldova. Det sker i samarbejde med lokale myndigheder og andre organisationer. 

Flygtninge har brug for alt midt i sorgen
En del af de flygtende har venner og familie andre steder i Europa, men langt de fleste står alene efter flugten, fortæller Christian Gad, nødhjælpschef i DRC Dansk Flygtningehjælp:

”Det er mødre og børn, der er komplet udmattede efter måske flere dage på flugt. De har brug for alt – først og fremmest et trygt sted at sove og et måltid. Men også akut krisehjælp til at bearbejde chokket, og rådgivning til at finde ud af, hvad der nu skal ske. Hele deres liv er jo blevet revet op med roden. Og samtidig lever de med uvisheden, sorgen og bekymringen over de mænd, fædre og sønner, de har efterladt. Derfor er det så vigtigt, at de bliver taget godt hånd om.”

Husly, varme og mad

Husly, varme og mad

Infrastrukturen er brudt sammen flere steder i Ukraine, og den brutale vinter er på sit højeste. Der er mangel på mad, vand, husly, varme, beskyttelse, vintertøj, tæpper og brændsel – alt det, som bare for et år siden var en selvfølge for ukrainske familier.

Vi arbejder for at sikre ordentlige forhold på herberger, i midlertidige boliger og centre for internt fordrevne. Derudover uddeler vi pakker med basale fornødenheder, der hjælper familier med at klare sig i hverdagen.

Genhusning af udsatte familier

Generalsekretær Charlotte Slente har besøgt Mykolaiv i Ukraine. I videoen her fortæller hun, hvordan vi arbejder med genhusning af familier, der har mistet deres hjem til krigen.

Krigen i Ukraine: Mennesker på flugt

...

Mennesker der er flygtet ud af Ukraine til Europa

...

Mennesker på flugt i Ukraine

FAKTA

Vores kriseindsatser i og omkring Ukraine

Dansk Flygtningehjælp arbejder tæt sammen med FN for at koordinere en effektiv og bredspektret humanitær indsats. Helt konkret har vi følgende aktiviteter i Ukraine og en række modtagerlande:

  • Uddeling af fødevarer og anden basal nødhjælp
  • Akut individuel beskyttelse
  • Kontante støttebeløb
  • Husly og renovering
  • Psykosocial støtte
  • Juridisk rådgivning
  • Minerydning og risikoundervisning
  • Koordinering og fortalervirksomhed

Dansk Flygtningehjælp i Ukraine

Dansk Flygtningehjælp er til stede i Ukraine med mere en 200 medarbejdere. Vi har været i landet siden 1998 og opbygget en stærk platform for samarbejde omkring nødhjælpsindsatser med lokalsamfund, nationale og lokale myndigheder.

Vi opskalerede vores tilstedeværelse i 2014, hvor to områder i den østlige Donbass-region erklærede sig som selvstændige stater, hvilket førte til en de-facto-opdeling af Ukraine. Konflikten sendte næsten to millioner på flugt internt og eksternt og medførte store humanitære behov. Før den nuværende krise havde 3,4 millioner mennesker i Ukraine brug for humanitær bistand.

Vores lokale medarbejdere i Ukraine er specialiseret inden for specifikke sektorer, der understøtter de mest akutte behov, og vores mission og værdier er centreret omkring støtte til mennesker på flugt fra krig og væbnet konflikt.

Christian Gad, nødhjælpschef i DRC Dansk Flygtningehjælp

"Til alle jer, der bakker op om vores arbejde: Tak! Jeg lover, at vi arbejder videre for at hjælpe de mange berørte familier, både i og uden for Ukraine."

Christian Gad, nødhjælpschef i DRC Dansk Flygtningehjælp

Nødhjælpschef: Tak for støtten!

Den massive indsats er i høj grad et resultat af en enorm folkelig opbakning til Dansk Flygtningehjælps arbejde. Det understreger nødhjælpschef Christian Gad:

”Tusindvis af danskere er trådt til i denne ekstraordinære krise. Vi er i stand til at arbejde mere effektivt og give mere livreddende hjælp på grund af den massive støtte. Det er jeg ikke i tvivl om. Til alle jer, der bakker op om vores arbejde: Tak! Jeg lover, at vi arbejder videre for at hjælpe de mange berørte familier, både i og uden for Ukraine.”

Sådan hjælper du ukrainske familier, der er på flugt

Læs mere

Siden er tagget med