Tema: Usynlige kriser

Hjælp kvinder og børn, der er særligt udsatte for overgreb

Seksuelle overgreb bliver sommetider brugt som et våben i krig. Støt med 35 kr. om måneden via MobilePay, så er du med til at støtte projekter i Sydsudan, der skaber fred mellem samfundsgrupper.

Støt
Fotoreportage

Læs historien om, hvordan et kick-boksningsprojekt får unge mænd ud af volden

Støt vores arbejde i verdens usynlige kriser her

Sydsudan er en af de usynlige kriser, Dansk Flygtningehjælp er til stede i.

Siden 2005 har vi været der for at yde humanitær nødhjælp, og vi arbejder målrettet på at skabe fred mellem samfundsgrupper, på at skabe jobmuligheder for unge og med beskyttelse af kvinder og børn. Og så arbejder vi med at fjerne landminer fra jorden.

Både i og uden for Bentiu PoC yder vi også akut nødhjælp til de allermest udsatte mennesker på flugt.

Vi uddeler køkkengrej, materialer til midlertidige hjem og andre essentielle midler til overlevelse.

Støt nu

Tekst fra billedfortælling:

Engang var Bentiu en vigtig handelsby med masser af aktivitet, madmarkeder, bygninger i flotte farver og travle mennesker, der handlede med hinanden. I dag er Bentiu en by under genopbygning og ved at komme sig efter en blodig massakre og en borgerkrig, der har hærget i landet siden 2013.

Nogle dele af byen ligger stadig i ruiner, så familier er tvunget til at bo i ødelagte og forladte huse.

Gaderne ligger øde og stille hen, og de varme vinde blæser rødt støv alle vegne.

Om morgenen er det bidende koldt. Om eftermiddagen sniger temperaturen sig hurtigt op over de 40 grader.

Historien om Bentiu er ikke enkeltstående. Sydsudan har en lang og kompliceret fortid. I flere årtier har Sydsudan været præget af en voldsom og blodig borgerkrig. Først i kampen for at løsrive sig fra Sudan, som lykkedes i 2011, hvor landet fik sin uafhængighed. Men kun to år efter brød landet igen ud i voldsomme kampe mellem regeringen og oppositionen, som hurtigt bredte sig til resten af landet.

Ca. 2,3 millioner er flygtet til nabolande. Og knap 2 millioner er internt fordrevne.

I dag er Sydsudan i gang med at genopbygge sig selv, efter en fredsaftale er underskrevet, og en national overgangsregering er ved at tage form. Men situationen er skrøbelig og fyldt med forsinkelser.

Kun få kilometer fra Bentiu ligger en af de seks Protection of Civilians (PoC). En flygtningelejr, der er oprettet af FN's fredsbevarende mission i Sydsudan (UNMISS).

UNMISS har til opgave at beskytte civile, sikre humanitær adgang og overvåge krænkelser af menneskerettigheder under borgerkrigen.

Her bor omkring 115.000 mennesker, som er flygtet hertil.

Den årelange væbnede konflikt handler ikke kun om politisk magt og fordeling af landets ressourcer. Borgerkrigen er i høj grad også en etnisk konflikt, hvor etniske udrensninger udgør en stor del af volden. Konflikter, der er blevet formet gennem flere årtier.

Især kvinder og børn er udsatte. Ofte er kvinder nødt til at forlade lejren for at gå mange kilometer efter brænde. Og her er der stor risiko for seksuelle overgreb, som sommetider bliver brugt som et våben i krig.

Derfor har DRC Dansk Flygtningehjælp lavet et projekt i Bentiu for kvinder, der har været udsat for overgreb. Her får kvinderne hjælp til at bearbejde deres oplevelser og hjælp til at opbygge nye færdigheder. Ligesom kvinden på billedet, der lærer at bage brød, som hun selv kan sælge videre.

Vold og kriminalitet blandt forskellige etniske grupper udgør stadig en stor del af hverdagen.

Derfor har DRC Dansk Flygtningehjælp lavet et kick-boksningsprojekt, der skal give unge mænd en positiv indstilling samt give dem en alternativ levevej og lære dem om konfliktløsning. Og det hjælper. Flere er blevet forbilleder for unge drenge og hjælper med at bygge bro mellem den ældre og den yngre generation i lokalsamfundet.

Krigen i Sydsudan har indtil videre kostet omkring 400.000 mennesker livet. Samtidig har landet oplevet flere naturkatastrofer, som f.eks. oversvømmelser, græshoppe-invasioner og tørke, som har sendt landet ud i en langvarig humanitær katastrofe med over 7,5 millioner mennesker, der har brug for humanitær hjælp i dag. Men på trods af Sydsudans komplekse virkelighed fortsætter hverdagen.

Køer slagtes tidligt om morgenen, så de kan blive solgt på markedet senere på dagen.

Og børn bliver ved med at lege og klatre i træer.

Se billedfortælling

Siden er tagget med