Flygtninge i nabolande

Azraq-lejren i Jordan

Midt ude i Jordans ørken ligger Azraq-flygtningelejren. Her bor 45.000 syriske flygtninge.

Kom med indenfor i Azraq-flygtningelejren i Jordan, hvor 45.000 syriske flygtninge har søgt tilflugt.

Kom med indenfor i Azraq-flygtningelejren i Jordan, hvor 45.000 syriske flygtninge har søgt tilflugt.

Livet i Azraq

I en ørken i Jordan står 9000 hvide containere. Sammen danner de hjem for 45.000 syrere, der alle er flygtet fra borgerkrigen. Med børnene i hænderne og de vigtigste ejendele på ryggen har familierne forladt deres hjemland og bor nu her, side om side, i Azraq-flygtningelejren.

Lejren ligger 90 kilometer fra grænsen til Syrien og strækker sig over i alt 15 kilometer. Den åbnede i 2014, da krigen i Syrien brød ud og millioner af mennesker blev drevet på flugt. Mange af lejrens beboere har derfor boet i lejren i et helt årti - og har fortsat inden udsigt til at kunne vende hjem.

DRC Dansk Flygtningehjælp i Azraq

Vi er stede i Azraq for at sikre familierne et bedre liv. For faktum er, at de har boet her længe, og højest sandsynligt kommer til at bo her mange år endnu. Derfor er det afgørende at etablere projekter, der gør hverdagen mere meningsfuld for børn og voksne. 

Scroll ned og bliv klogere på nogle af vores projekter i lejren.

Dagpleje for lejrens børn

Dagpleje for lejrens børn

Mere end halvdelen af Azraq-lejrens beboere er børn. Drenge og piger, der har brug for at være børn på lige fod med resten af verdens børn. De har brug for rum til at lære, lege og udvikle sig - og det forsøger vi at give dem.

Vi er i fuld gang med at etablere dagplejer, hvor forældre kan aflevere deres børn i hverdagene. Det er selvfølgelig først og fremmest en støtte til børnene, men også en stor hjælp til mødre og fædre, der pludselig får tid til at arbejde eller deltage i andre af vores aktiviteter for voksne.

Systue for lejrens beboere

Systue for lejrens beboere

Vores systue er blot et af mange innovationsprojekter. Systuen har til formål at beskæftige flygtninge i lejren ved samtidig at sikre dem en ekstra indkomst. Der er i alt 20 ansatte i systuen, og det er hovedsageligt kvinder, da de i forvejen havde erfaring med at sy fra deres hjem i Syrien.

De ansattes primære opgave er at sy muleposer, som vi benytter, når vi uddeler fornødenheder til flygtninge i og uden for lejren.

Systuen har åben alle hverdage og hver ansat tjener ca. 50 dollars om ugen. Lønnen er en vigtig ekstra indkomst for de ansatte - især for de af kvinderne, der har mistet deres mænd i krigen og derfor er alene om at forsørge deres børn.

"Jeg er stolt af at have et arbejde" siger Shadia, som du ser på billedet - "og så hjælper det min familie". 

Oplysning om kvinders rettigheder

Oplysning om kvinders rettigheder

Traumer fra krig, frustrationer over den nuværende livssituation og trænge boligkår giver gnidninger i lejrens familier. I værste tilfælde ser vi desværre, at det fører til kønsbaseret vold.

Vold i hjemmene er et alvorligt problem, som vi arbejder målrettet for at komme til livs. Det gør vi bl.a. ved at etablere mandegrupper, hvor vi oplyser mænd om om kvinders rettigheder, og hvordan man undviger de usunde reaktionsmønstre. De lærer om konflikthåndtering, om fordeling af huslige pligter og hvor langt man kommer ved at samarbejde og kommunikere i sit ægteskab. 

Mandegrupperne er en vigtig indsats, fordi de giver grundlæggende forståelse for kvinders rettigheder. Et vigtigt resultat af undervisningen er eksempevis, at flere af mændene nu forstår, hvorfor det er så vigtigt, at deres koner får adgang til job og at deres døtre kommer i skole.

Siden er tagget med