Transkønnet i Venezuela - et liv i farezonen

En pige indeni

En dag for cirka 40 år siden blev en lille dreng født i storbyen Barquisimeto i Venezuela. Drengen havde otte ældre søskende og voksede op i en god familie med stærke traditionelle værdier. Men allerede som ganske ung var han præget af en følelse af, at han ikke passede ind. For nok var han en dreng udenpå, men indeni var hun en pige.

"Selvom jeg blev født med mandlig anatomi, har jeg altid følt mig som en kvinde," fortæller Alejandra.

I folkeskolen, hvor der kun var drenge, skulle hun klæde sig og opføre sig som forventet af en dreng. Alligevel tog hun sin mors tøj og sko på og lagde makeup, så ofte hun kunne komme afsted med det – til stor beklagelse for hendes forældre og slægtninge.

Hjemmefra som 13-årig

Alejandra beskriver Venezuela som et land med en høj grad af homofobi. Mange foretrækker at skjule deres anderledes kønsidentitet eller seksuelle orientering af frygt for at blive forfulgt og chikaneret. Men Alejandra har altid insisteret på at udtrykke sig og klæde sig som den kvinde, hun er indeni.

Det valg har desværre haft sin pris, allerede tidligt i hendes liv. Forældrene nægtede at acceptere hende som den hun var, og som 13-årig blev hun træt af alle kampene og den sociale kontrol i hjemmet. Hun rejste væk fra familien og ud til et liv i storbyens gader.

”Jeg lærte gaden at kende på den hårde måde,” fortæller Alejandra.

Alene og uden en mønt på lommen begyndte hun at prostituere sig selv i en alder af 15 år. Hun blev jævnligt udsat for fysisk og verbalt misbrug og brugte stoffer til at dulme smerten. Men hun sørgede konsekvent for at lægge penge til side. Og en dag, da hun havde sparet nok op, besluttede hun sig for at vende tilbage til barndomskvarteret og starte på en frisk.

Tvunget til at bade nøgen blandt mænd

Rundet af savn og årenes gang tog Alejandras mor godt imod hende. Væk var bebrejdelserne og de hårde ord. Alejandra brugte sin opsparing på at etablere sin egen skønhedssalon, og alt tegnede lyst – lige indtil hun en dag blev anholdt for besiddelse af narko. Hun er selv overbevist om, at stofferne blev plantet i hendes varetægt af folk, som ville hende ondt på grund af hendes transkønnethed.

Varetægtsfængslingen foregik i et mandefængsel, hvor hun skulle klæde sig som en mand. Medfangerne og fangevogterne var efter hende konstant. Blandt andet blev hun tvunget til at bade nøgen og blotte sine brystproteser og mandlige kønsorganer, mens alle stod og så på og kom med højlydte, hånende bemærkninger.

”Det var de værste dage i mit liv,” husker Alejandra.

Efter at være blevet erklæret uskyldig, blev Alejandra løsladt og forsøgte at vende tilbage til hverdagen med skønhedssalonen. Men hun blev jævnligt chikaneret og var plaget af angst og panikanfald. Hun besluttede at forlade sit land i håb om at kunne slå sig ned et sted med mere tolerance.

Knækket af karantænen

Sammen med sin kæreste ankom Alejandra til nabolandet Colombia i begyndelsen af 2020, men kort efter satte COVID-19 en stopper for parrets anstrengelser for at tjene penge til mad og husleje. Den strenge karantæne gjorde det umuligt at finde beskæftigelse, så de måtte leve af Alejandras opsparing.

Da den var brugt op, blev de smidt ud af deres lille lejlighed og begyndte desperat at lede efter et nyt sted at bo.

De havnede i byen Bogotá. Her blev prostitution endnu en gang vejen ud af sult og fattigdom for Alejandra. Lidt efter lidt lykkedes det hende dog at skrabe penge nok sammen til huslejen for en lille skønhedssalon, som hun nu driver i håb om en dag at kunne slippe livet som sexarbejder helt.

I 2021 kom DRC Dansk Flygtningehjælps beskyttelsesteam til Bogotá. Målet var at fremme uddannelse, information og juridisk rådgivning for sårbare minoriteter. Sådan blev "Transmigrant Learning League" til – en forening bestående af venezuelanske migranter, der har som formål at fremme rettighedsbaseret viden blandt andre migranter i området.

"Takket være Dansk Flygtningehjælp ved jeg, at uanset mit køn, min seksuelle orientering eller nationalitet har jeg rettigheder, som ingen må krænke,” siger Alejandra, der nu selv arbejder aktivt for foreningen.

I dag drømmer Alejandra om at forlade livet som prostitueret. Hun er taknemmelig for modtagelsen i Colombia, hvor hun kan være transkvinde uden at føle sig forfulgt. Hun studerer engelsk og drømmer om en dag at rejse til Europa.