Landsindsamling 2023

Hvad går pengene til?

Når du går med til DRC Dansk Flygtningehjælps landsindsamling, samler du cirka 1.000 kroner ind. Pengene er med til at sikre kvinder og piger på flugt en bedre fremtid.

Hjælp til kvinder og piger på flugt
Hvad går pengene til?

Hjælp til kvinder og piger på flugt

Når krig og konflikt tvinger mennesker på flugt, er kvinder og piger de mest udsatte. Ikke, fordi kvinder fra naturens side er dårligere klædt på til at overleve eller klare sig selv. Men på grund af deres køn er de i større risiko for at blive udsat for overgreb og undertrykkelse. Hele 44% af de piger og kvinder, der flygter, udsættes for en form for overgreb under flugten, og kun halvt så mange piger som drenge på flugt får en uddannelse.

Det vil vi gøre noget ved – sammen med dig! Derfor går vi i år for kvinder og piger på flugt.

DRC Dansk Flygtningehjælp er til stede i verdens brændpunkter for at sikre beskyttelse og rettigheder til kvinder og piger på flugt. Og vores indsats favner bredt! Vi uddeler mad og vand, skaber husly og trygge områder for mødre og børn, sikrer skolegang og uddannelse, yder psykologisk krisehjælp og meget, meget mere. Alt sammen for at sikre, at piger og kvinder på flugt kan bygge en bedre fremtid op for dem selv og deres børn.

Støt Landsindsamlingen

Så langt rækker din hjælp
Pengene gør en forskel

Så langt rækker din hjælp

Når du går DRC Dansk Flygtningehjælps landsindsamling søndag den 5. november, samler du cirka 1.000 kroner ind. De penge rækker langt i lande som Bangladesh, Sudan og Colombia, hvor millioner af kvinder og børn lever et usikkert liv på flugt.

Når du samler ind, gør du det muligt at:

• Sikre mad, rent vand og livsvigtig medicin til en mor og hendes barn i en måned
• Sikre skolegang og -materialer til en pige på flugt
• Sikre en kvinde på flugt symaskine og hjælp til opstart som syerske

Støt Landsindsamlingen

Siden er tagget med