Nigeria: Brutal og langvarig konflikt øger behov for hjælp
Efter mere end et årtis aktiv konflikt er krisen i det nordøstlige Nigeria stadig en af de værste i verden. Krisen er præget af alvorlige brud på menneskerettighederne, trusler, seksuel og kønsbaseret vold, uretmæssige anholdelser, bortførelser og tvangsrekruttering til væbnede grupper.