GRØN
HJÆLP

Klimaforandringer rammer mennesker på flugt

Klimaforandringerne er den største krise i vores tid, og den rammer fattige befolkningsgrupper hårdest – heriblandt mennesker på flugt.

I Dansk Flygtningehjælp ser vi dagligt, hvordan klimaforandringerne forværrer levestandarden for mennesker, der i forvejen er dybt sårbare efter at være tvunget på flugt fra krig, konflikt og forfølgelse.

Tørke, oversvømmelser og orkaner udfordrer livet i flygtningelejre og bosættelser, og tabet af de i forvejen begrænsede ressourcer, såsom mad og vand, leder til konflikt mellem lokalsamfund.

Derfor investerer Dansk Flygtningehjælp i projekter, der forbedrer klimaet i de områder, hvor flygtninge og fordrevne lever. Scroll ned og bliv klogere på nogle af dem.

Klimaprojekter i Tanzania

Kigoma-regionen, en af ​​de fattigste regioner i Tanzania, huser tæt på 240.000 flygtninge fra især Burundi og DR Congo. Tilstrømningen af mennesker ​har lagt pres på værtssamfund og lokale ressourcer, og det tærer på både befolkning og klima. Vi er til stede for at etablere bæredygtige løsninger.

Træplantning
Træplantning
Biobriketter
Biobriketter
Køkkenhaver
Køkkenhaver
Bæredygtige planteskoler
Bæredygtige planteskoler
Stephan Deutekom, Country Director for DRC Tanzania

Flygtninge er afhængige af det klima, de lever i. Derfor er det vigtigt, at vi investerer i projekter, der er med til at forbedre det.

Stephan Deutekom, Country Director for DRC Tanzania

Antallet af klimaflygtninge stiger støt

Antallet af klimaflygtninge stiger støt

Klimaflygtninge er mennesker, der som følge af klimaforandringerne er tvunget på flugt fra deres hjem. I modsætning til andre flygtninge, der flygter på grund af konflikter eller forfølgelse, flygter klimaflygtninge fordi deres naturlige miljø er blevet ødelagt af tørke, oversvømmelser eller andre naturkatastrofer, der gør deres hjem ubeboelige. 

Mere end 30 millioner mennesker verden over lider under klimaforandringer i en grad, hvor de har været nødt til at flygte fra deres hjem. Det er børn og voksne, der har mistet deres levebrød og nu lider under massiv fødevareusikkerhed, vandmangel og øget sårbarhed over for sygdomsudbrud.

Og vi har kun set toppen af isbjerget. Antallet af klimaflygtninge forventes at stige markant over de næste år. Derfor kræver krisen øjeblikkelig opmærksomhed! 

Læs mere om klimaflygtninge her.

 

 

Støt